Du er her: Forside Bysamfund og bydele Vinderup Midtbyplan - byomdannelse

Midtbyplan - byomdannelse

Byomdannelsesområder

En smuk og velfungerende bymidte er kendetegnet ved et levende butiksliv. Butikkerne er drivkraften i enhver bymidte. Et smukt og velfungerende bymiljø er samtidig forudsætningen for, at butikkerne kan tiltrække kunder til byen. 

Midtbyplanen viser en række udviklingsmuligheder i forskellige delområder af byen og i visse dele af bymidten er der flere modeller for udvikling af områderne. Planerne består af en række elementer, der tidsmæssigt kan have meget forskellige perspektiver. Det er derfor vigtigt at pointerer, at midtbyplanen giver et billede af de rammer, som den fremtidige udvikling skal holde sig indenfor og inspireres af.

Ny plan for området mellem Søndergade og Nylandsvej

Med udgangspunkt i midtbyplanen er udarbejdet en helhedsplan for området mellem Søndergade og Nylandsvej. På det rekreative areal mellem parkeringspladsen og Nylandsvej er etableret en aktivitetsplads hvor alle aldersgrupper har mulighed for at udfolde sig. Pladsen er udarbejdet i samarbejde med en gruppe af unge "Teen Town" der har været meget aktive og iderige i processen.

Helhedsplanen indeholder en række andre projekter der forventes realiseret de kommende år. Pladsdannelse og adgang fra Søndergade mellem Superbrugsen og Bolighuset er et projekt. Et andet er motions og aktivitetsplads i den nordlige del op mod vandtårnet samt en forbindelse og opholdstrappe til p-pladsen ved Sevelvej. De forskellige projekter bygger videre på midtbyplanen som stadig indeholder forslag til bebyggelse m.v. som kan realiseres på længere sigt.

pdf Helhedsplan Vinderup midtby

Området mellem Søndergade og Nylandsvej - model A 

pdf Søndergade - Nylandsvej model A

Parkeringspladsen mellem Søndergade og Nylandsvej er et af byens vigtigste ankomstrum, men det fremtræder i dag slidt og ustruktureret. Rummet er diffust og opløst, og mangler »vægge« især mod øst. Parkeringspladsen er ret ekstensivt udnyttet. En ny organisering vil kunne tilføre området flere parkeringspladser - samtidigt med at der kan blive plads til nye aktiviteter.

Midtbyplanen foreslår en omstrukturering af pladsen ved placering af ny bebyggelse kan der skabes et veldefineret byrum, der kan danne rammen om en række nye aktiviteter. Mod øst placeres en ny samlet bebyggelse, der kan danne grænsen mod Nylandsvej. Mod parkeringspladsen følger en ny bebyggelse Faktas facadelinie, så der skabes en fast »væg« på parkeringsrummet.

På vestsiden af parkerings-pladsen foreslås to nye byggemuligheder der, sammen med den eksisterende bebyggelse, danner rummets vestlige »væg«. Bebyggelsen mod øst foreslås givet en højde på 2½ etager for at få et volumen, der kan modsvare pladsens størrelse. Planen foreslår, at der kan bygges henover Faktas bygning, eller at der med tiden kan etableres en ny bygning.

På vestsiden af parkeringspladsen skal bebyggelsen have en højde, der svarer til højden på det nye bolighus og på Super Brugsens bagbebyggelse. Planen lægger op til, at der kan etableres forretninger eller publikumsorienterede aktiviteter i stueetagen, og med beboelse eller kontorerhverv på de øvrige etager. Mod nord åbnes området omkring vandtårnet, blandt andet ved at fjerne den gamle telefonbygning og det offentlige toilet, så parkeringspladsen mod nord får en grøn afslutning, der har kontakt til den grønne forbindelse langs banen. For at modarbejde pladsens langstrakte karakter, kan den gennemskæres af en belagt flade, der via gyder og porte kan skabe forbindelse mellem Søndergade og de nye aktiviteter på parkeringspladsen.

Fladen opdeler rummet i tre dele, som gives forskellige funktioner. Mod syd placeres en regulær parkeringsplads mod bolighuset og en multiplads. Multipladsen kan gennem dens møblering og opstribning bruges til forskellige sports- og »street«-aktiviteter - og den kan evt. overisles om vinteren.
Ved spidsbelastninger kan multipladsen inddrages som parkeringsplads. Midt på pladsen laves en opholdsplads eller et bytorv, og mod nord laves en regulær parkeringsplads.

Aktivitetshus

Et andet element på pladsen kan være et nyt kultur- og aktivitetshus, der kan danne en samlet ramme om de sociale og kulturelle aktiviteter, der i dag er spredt rundt i byen. Husets centrale omdrejningspunkt kan være biblioteket, og det kan være et tiltrængt samlingssted for byens unge.
I alternativet er der vist to byggemuligheder, der er transparente hvide. Byggemulighederne er medtaget som forslag i denne videre bearbejdning, da de er vigtige for afgrænsningen af det nye rum.

Ny bebyggelse ved banen

Ved banen anviser planen en ny byggemulighed som erstatning for Nørgårdsvej 1. I forslaget er der vist 2 dobbelt-punkthuse, der ligger på skrænten mod banen. Mod Nørgårdsvej er bebyggelsen 1 etage, men skrænten gør, at bebyggelsen kan være 2 mod banen. Adgang til bebyggelsen sker fra nord, og parkering kan ske under husene.

Området mellem Søndergade og Nylandsvej - model B 

pdf Søndergade - Nylandsvej model B

Model B viser, at der kan skabes en tydeligere akse mellem det grønne område ved Anlægget og området bag Super Brugsen ved at fjerne et par bygninger i Søndergade. I stedet kan der placeres 2 nye bygninger, der tager retning efter aksen. Bygningerne kan opføres med en højde på 2 etager med en penthouselejlighed på toppen. Aksen ender mod øst i et nyt aktivitets- og kulturhus, der vil være aksens naturlige fokuspunkt.

På bagarealer skabes der en belægning, der binder arealerne mod parkeringspladserne sammen. Idéen er, at gøre butikkernes bagside til en ny forside, hvorfra der er direkte adgang fra de omkringliggende parkeringspladser Alternativet viser en anden trafikal løsning for parkeringsområdet, idet der også er adgang til parkeringspladsen fra Sevelvej henover forarealet ved El-kompagniet.

Desuden er der en ensrettet udkørsel til Søndergade fra Nørgårdsvej. Alternativet anviser en anden strukturering af bebyggelsen. Mod nord lukker bebyggelsen sig omkring det grønne område ved Vandtårnet. Mod syd placeres en bebyggelse, der danner den sydlige afslutning af parkeringsrummet. Bebyggelsen foreslås anlagt med en højde på maks. 2½ etager.

Modellen viser desuden, hvordan der kan bebygges langs banen, her er det dog vigtigt at understrege, at der af hensyn til vibrationer fra banen skal holdes en afstand på 25 meter mellem ny bebyggelse og banen - med mindre der kan dispenseres fra reglerne. I modellen ligger de vestligste bygninger inden for denne afstand. I modellen er den nye bebyggelse vist som 7 enfamiliehuse, der udnytter det stejle terræn, så der bliver mulighed for boliger i flere niveauer.

Langs banen kan der etableres en stiforbindelse mellem midtbyen og det åbne land mod øst. En sti, der også skaber forbindelse til en overføring over banen, så der bliver en sikker forbindelse mellem den sydøstlige del af byen og banens ventefaciliteter.

Vestergade – model A

pdf Vestergade model A

På Vestergade forstærkes detailhandelsstrukturen på den vestlige side af Søndergade ved at give mulighed for nye butikker. Der lægges i planen op til, at der kan anlægges eksempelvis en discount dagligvarebutik umiddelbart bag banken, der kan fungere som »publikumsmagnet« for den vestlige side af hovedgaden.
På den modsatte side af Vestergade gives der mulighed for, at der kan etableres en bygning med butik i underetagen og boliger på de øvrige etager. Alternativt kan der etableres en ny stram boligbebyggelse, som vist på alternativet.
I model A er "jern og metal bygningen" bevaret, da den med sin særegne arkitektur, kan medvirke til at skabe en særlig stemning i gaden.

Vestergade - Model B

pdf Vestergade model B

I model B er "jern- og metalbygningen" fjernet for at give mere plads til den nye bebyggelse. Vestergades profil foreslås ændret radikalt, så den får karakter af en lille og intim strøggade. Ny bebyggelse langs gaden udvider profilet, hvor kørebane og fodgængerarealer anlægges i niveau. Det foreslås, at der anvendes granit på hele strækningen - både på kørebane og gangarealer.

Anlægget

Det nye profil medvirker til at synliggøre forbindelsen mellem hovedgaden og Anlægget, og en stram beplantning understreger forbindelsen.

Ny bebyggelse

Med ryg mod Anlægget foreslås en ny bebyggelse bestående af en række boliger i 2 etager, med 2 boliger pr. etage, der ligger bag 2 etagers rækkehuse. Boligerne skal placeres udenfor, men i kanten af Anlægget, så de fremstår som en naturlig overgang mellem Anlægget og byen. Der er ikke private opholdsarealer omkring bygningerne, og der er således offentlig adgang helt frem til bygningerne.

Bebyggelsen er orienteret, så der opnås visuelle forbindelse fra det nye boligområde til Anlægget. Ligesom der fra parkeringspladserne på Sydbanevej vil være visuel kontakt til Anlægget.
I model B er bebyggelsen mod Sydbanevej vendt, så den har facade mod parkeringspladsen og herved skaber delvist lukkede rum i den nye bebyggelse. Anlægget kan i princippet udvides op imellem bebyggelsen således, at der dannes et parklandskab mellem det nuværende anlæg og Sydbanevej.

Parkering

Der anlægges ikke parkeringspladser på den nye strøggade, men der er forbindelse til parkeringspladserne på Sydbanevej, og parkering internt i den nye bebyggelse.

Nørregade

pdf Nørregade model A

Karréen bag hotellet mellem Nørregade og Nørre Allé, der i forudsætningerne er udpeget til byfornyelsesområde og hvor der findes en række bygninger i dårlig stand, foreslås i planen omstruktureret, så der bliver plads til en parkeringsplads, der kan bruges i forbindelse med arrangementer på hotellet.

Bebyggelsen placeres som en randbebyggelse mod Nørregade og foreslås opført med en bygningshøjde på 2-2½ etager.

Bygningerne må ikke sammenbygges langs hele facaden mod Nørregade, men skal fremstå som enten enkeltstående eller delvist sammenbyggede, så bygningsvoluminerne spiller sammen med karakteren af den øvrige stationsbybebyggelse i Nørregade.

Parkeringspladsen placeres mod skellet til den eksisterende villabebyggelse mod øst, og det forslås at hovedadgangen placeres på Nørre Allé, men at der laves en ensrettet udkørsel mod Nørregade.

Søndergade

pdf Søndergade model B

Omkring kirken kan opføres en ny bebyggelse, der skaber rammen om et nyt kirketorv. Kirketorvet strækker sig over Søndergade, og pladsen markeres i kørebanen med et skifte i belægningen.
De nye bebyggelse skal volumenmæssigt underordne sig kirke, og må derfor ikke opføres med en højde der overstiger 2 etager. Desuden skal den opføres i en arkitektur, der harmonerer med kirken. Parkeringspladserne til kirken skal fastholdes og nye kan placeres bag den nye bebyggelse.

I krydset mellem Søndergade og Handbjergvej placeres ligeledes en ny hjørnebebyggelse, der sammen med den nye bebyggelse på det sydøstlige hjørne af krydset, formidler den sydlige ankomst til midtbyen.

Baggrund for planerne i delområderne

På kort sigt, hvor der stadig er stor trafikintensitet, skal der arbejdes med en »fortætningsmodel « hvor udviklingen af detailhandlen sker på den nordlige del af Søndergade og den sydlige del af Nørregade – på strækningen fra Sevelvej til Møllevej. Desuden skal der arbejdes med udvikling af detailhandelen på Vestergade og i området omkring den store parkeringsplads mellem Nylandsvej og Søndergade. I disse områder kan byens bagsidearealer laves om til forsider, der ligger i »læ« for trafikken på hovedgaden. På lang sigt, når omfartsvejen er en realitet og den uvedkommende trafik derfor er reduceret kraftigt, kan detailhandlen udvikles længere ud langs Nørregade og Søndergade.

På lang sigt, når omfartsvejen er en realitet og den uvedkommende trafik derfor er reduceret kraftigt, kan detailhandlen udvikles længere ud langs Nørregade og Søndergade. Et af målene med planlægningen er, at se detailhandelen i sammenhæng med bybygning i Vinderup midtby. Der skal skabes billeder af, hvordan en levende midtby kan tage sig ud, med det formål at øge interessen for at investere i byen. Detailhandelsplanlægningen skal, foruden at skabe plads til detailhandelsudviklingen, også ses som et redskab til at markedsføre Vinderup midtby overfor nye butiksejere, butikskæder og lignende.

Udviklingen, der er sket på dagligvareområdet, har betydet, at der er skabt en konkurrence og dermed et udbud og et prisniveau, som er på et niveau, der matcher omegnsbyerne. Denne styrke skal udnyttes til også at forøge udvalgsvarehandelen. Større konkurrence har altid vist sig som en fordel for forbrugerne og handelsmiljøet som helhed.

Den trafikale forudsætning for midtbyplanen er, et scenarie indtil omfartsvejen kommer og et scenarie efter omfartsvejen er etableret omkring Vinderup. Midtbyplanen tager derfor udgangspunkt i en trafikal situation med en daglig trafikmængde på ca. 9.000 biler i døgnet, men er tilrettelagt, så forholdene umiddelbart kan ændres, når omfartsvejen bliver en realitet.

Midtbyplanen sigter således på, gennem en trafiksanering af hovedgaden, at skabe et bedre miljø til gavn for handel og byliv på den centrale del af hovedgaden, samt at gøre det trygt og sikkert at færdes på og over hovedgaden.
Trafiksaneringen skal endvidere skabe en bedre visuel forbindelse på tværs af banen mellem byens nordlige og sydlige del.

 

 

pdf Helhedsplan Vinderup midtby

 

Bytorv ved Super Brugsen

 

 

pdf Midtbyplan Vinderup by

Vestergade - Lystanlægget

Nørregade - gårdsanering

Søndergade - ved kirken

KONTAKT

Holstebro Kommune Rådhuset Kirkestræde 11
7500 Holstebro
Telefon: 9611 7500
Email: kommunen@holstebro.dk

SAMFUND & BYDELE

Holstebro
Vinderup
Ulfborg
Lokalcentre
Landsbyer

DET ÅBNE LAND

Natur
Landskab
Kulturmiljø
Jordbrug
Vindmøller

SERVICE

Kultur & Fritid
Børn & UNge
Arbejdsmarked
Social & Sundhed