Du er her: Forside Det åbne land Skovrejsning Redegørelse - Skovrejsning

Redegørelse - Skovrejsning

Statens mål for skovrejsning

Danmark har et mål om at forøge skovarealet, så skovlandskaber dækker 20-25% af landets areal i løbet af en trægeneration på 80-100 år. I dag dækker skovene ca. 13% af landet.

Formålet med statens tilskudsordning til skovrejsning er at fremme den private skovrejsning. Skov- og Naturstyrelsen yder tilskud til at anlægge og pleje skov på landbrugsjord. Tilskud gives til:

  • Plantning eller såning af ny skov.
  • Særlig pleje i skoven de første 3 år efter etableringen.
  • Etablering af hegn mod vildtet.
  • Tilskud til udarbejdelse af kort og arealfastsættelse.
  • Lokalitetskortlægning.
  • Kombinationstillæg til særlige pojekter.

For at nå dette målet i skovprogrammet fra 2002, skal der identificeres og udlægges flere skovrejsningsområder på optimale lokaliteter, primært i forhold til grundvandsbeskyttelse og bynærhed, således at skovrejsningsaktiviteten fortrinsvis kommer til at ske inden for skovrejsningsområderne.

I den nuværende udpegning af skovrejsningsområderne udgør disse ca. 6 % af det åbne land. På baggrund af kampagner, statslige tilskud til skovrejsning mv. er potentialet for skovrejsning i de udpegede skovrejsningsområder reduceret mærkbart.

Mere end halvdelen af skovrejsningsaktiviteten finder derfor nu sted uden for skovrejsningsområder. For at lede en større del af den fremtidige aktivitet ind i skovrejsningsområderne bør disse derfor samlet set udvides betydeligt.

Formålet med at udpege skovrejsningsområder er at sikre, at privat skovrejsning i højere grad finder sted, hvor det ud fra en samfundsmæssig helhedsbetragtning er mest hensigtsmæssigt. Skovrejsning skal tjene en række formål, herunder at forøge træproduktionen, fremme hensynet til friluftsliv, biodiversitet og miljøbeskyttelse.

I perioden 2010 til 2015 bliver der i forlængelse af Aftale om Grøn vækst afsat statslige midler til at rejse skov på 7.700 ha, heraf 800 ha bynær skov. Sikring af grundvandsressourcen er et vigtigt sigte med skovrejsning,ligesom det er vigtigt at fremme bynær skov.

Skovrejsning i Holstebro Kommune

Skovudviklingen i Holstebro Kommune søges tilpasset en række forskellige målsætninger, som kan fremmes og styrkes via en god skovrejsningsplan. Udpegningen af skovrejsningsområder og områder hvor skovrejsning er uønsket er en afvejning af interesserne i det åbne land.

Skovtilplantningen skal indpasses i forhold til by- og erhvervsudvikling, infrastrukturudvikling, vindmølleudpegninger, hensyn til værdifulde landbrugsarealer, beskyttelse af grundvandet samt til landskablige forhold.

Det overordnede og langsigtede mål er at 25 % af areal i Holstebro Kommune i perioden frem til 2080 bliver tilplantet med fredsskov. Pt. er xx % allerede skov (ca. 13.000 hektar), så målet kan nås ved en gennemsnitlig årligt tilplantning i de kommende 68 år på xx hektar.

Bynære skovrejsninger

I forbindelse med strukturudviklingen af kommunens bysamfund, vil arealreservation til skovrejsning blive indtænket som en del af planlægningen. Som eksempel er der i landskabslaboratoriet ved Sletten afsat 4000 m2 pr. indbygger til bynær skov og åben land. Arealreservationen på Sletten er ikke retningsgivende for kommunens skovplanlægning. 

Borgerforeninger i Holstebro Kommune er blevet spurgt til deres ønsker om placering af ny bynære skove. Denne viden er inddraget i udpegningen af positive skovrejsningsområder.

Bynære skovrejsninger i alle bysamfund arbejdes der ud fra en målsætning om at der inden for en radius af  maksimum 1,00 km fra bykerne have adgang til skove med offentlige adgangsforhold på minimum 20 ha, for at fremme friluftslivets muligheder.

Grundvandssikring

Til beskyttelse af grundvandsmagasiner er skove meget effektive, fordi skovområder stort set ikke kræver kunstgødning eller planteværnsmidler i forhold til deres lange´omdriftstid, og fordi der på sigt skabes et miljø, hvor selvforyngelser kan sikre et vedvarende skovdække uden brug af ovennævnte hjælpestoffer.

Skovrejsning skal fremmes på arealer hvor der er vandboringer, grundvandsindvinding og grundvandsdannelse. Kommunen har kortlagt sine jordbundsprofiler, så der er sikker viden angående hvilke arealer som er vigtigst at få beskyttet mod nedsivning af kvælstof og planteværnsprodukter. De skove som plantes med henblik på grundvandssikring kan med fordel være løvskove, fordi at den nedbør der sikre dannelsen af nyt grundvand typisk dannes i vinterhalvåret, hvor de løvfældende skove står med nøgne kroner som sikre god adgang til jordoverfladen.

Beskyttelse af overfladevand i oplandsområder til Nissum Fjord og Limfjorden, hvor der er størst risiko for næringsstofbelastning til overfladevandet.
Udpege egnede arealer, hvor ny skov kan være nytteskov og/eller som rekreativt område samt levested for vilde dyr og planter.

Skovbrynene er vigtige for den biologiske mangfoldighed. De kan indeholde et stort antal træ- og buskarter, kan være voksested for en righoldig urtevegetation og hjemsted for mange dyr. Ved nyanlæg af skove er det af stor betydning med mange skovbryn for at fremme den biologiske mangfoldighed. Dette kan for eksempel opnås ved at plante mange mindre skove frem for få store, eller ved at der etableres skov med op til 10 % lysåbne arealer af det samlede skovareal.

Store skovmassiver

 Nuværende skovområder søges ekspanderet for at skabe stabile og sunde skovøkosystemer, som kan forbedre og udvikle de botaniske kvaliteter, samt sikre samfundet de råtræprodukter som efterspørges til byggeri, industri, håndværk og energi.

Den nuværende skovplacering i kommunen ligger med tyngden placeret i den vestlige del – syd og vest for israndslinien. Jordbundsforholdene i dette område har gennem mere end 100 år gjort at landbrugsdriften stedvist er blevet nedprioriteret til fordel for skovdriften.

Store sammenhængende skovområder kan således lettes fremmes i disse områder. Naturstyrelsen som også arbejder for skovrejning, har store skovområder i denne del af kommunen, og er med til at fremme udviklingsmuligheden for skovrejning i dette område via sine retningslinier for tilskud til skovrejsning.

Hensyn til øvrigt planlægning

Der findes inden for de positive skovrejsningsudpegninger restriktioner som gør at hele zonen ikke kan udnyttes til skovrejsning. Dette er 100 m zonen omkring gravhøje, og der kan være lokalplaner som med tiden vil have højere prioritet end skovrejsning.

Udpegning af skovrejsningsområder forhindrer ikke, at området fortsat kan anvendes som hidtil, og der er heller ikke nogen pligt til at plante skov. Men områdets status som skovrejsningsområde vil indgå i kommunens konkrete sagsbehandling ved ansøgning om tilladelse til ændret anvendelse efter anden lovgivning.

Områder hvor skovrejsning er uønsket

Områder hvor skovrejsning er uønsket udpeges, fordi skov kan sløre landskabsformer og være i strid med andre arealinteresser som f.eks. naturværdier, kulturhistoriske spor, geologiske bevaringsværdier og råstofindvinding. Hvis de mest markante landskabstræk fortsat skal være synlige i terrænet er det vigtigt, at der i en række områder ikke sker tilplantning af træer.

Der er udlagt negativ skovrejsningsområder i alle områder som er omfattet af Naturbeskyttelseslovens §3 – dvs. enge, heder, overdrev og søområder.

Desuden i de beskyttelseszoner som findes langs kyster, søer, åer, og flere steder hele ådalssystemer. Enkelte steder hvor ådalen som landskabskarakterelement ikke er dominerende, og hvor der er kendskab til stor okkerudvaskning er der udlagt positive skovrejsningsområder, som ønske fremmet med sjældne naturtyper i kommunen som rødel- sumpskove

Nogle steder, hvor skovtilplantning er uønsket, kan mindre skovtilplantninger efter en konkret vurdering tillades. Plantningen må så ikke stride imod de interesser kommunen ønsker at beskytte. Administrationen sker på grundlag af de overordnede målsætninger, idet afgørelsen træffes under hensyntagen til langsigtede mål for arealerne.

Det søges undgået massiv tilplantning, hvor skovrejsning er uønsket. Mindre arronderinger med løvtræer af eksisterende skove tillades i områder, hvor skovrejsning er uønsket.Plantninger på under ½ ha, som har karakter af fritliggende vildtremisser samt hegn eller lignende, kan gennemføres uanset reglerne om skovtilplantning.

Naturbeskyttelsesloven skal dog respekteres. Kommunen ønsker at beskytte råstofforekomster, så de ikke beslaglægges til andre formål. Derfor kan tilplantning af råstofinteresseområder eller råstofgraveområde først ske, når råstoffet er udnyttet.

Øvrige områder – neutralt område

Størstedelen af det åbne land er hverken udpeget skovrejsningsområde eller område hvor skovrejsning er uønsket. Her er der stadig mulighed for tilplantning. Naturbeskyttelsesloven medfører i nogle tilfælde, at tilplantning ikke kan tillades.

 

Anna Anchersvej

Kort
Skovrejsningsområder og skovrejsning uønsket

 

KONTAKT

Holstebro Kommune Rådhuset Kirkestræde 11
7500 Holstebro
Telefon: 9611 7500
Email: kommunen@holstebro.dk

SAMFUND & BYDELE

Holstebro
Vinderup
Ulfborg
Lokalcentre
Landsbyer

DET ÅBNE LAND

Natur
Landskab
Kulturmiljø
Jordbrug
Vindmøller

SERVICE

Kultur & Fritid
Børn & UNge
Arbejdsmarked
Social & Sundhed