Du er her: Forside Det åbne land Vandområder Redegørelse - Vandområder

Redegørelse - Vandområder

Der har ikke tidligere været et tema omkring vandområder i kommuneplanen, men Byrådet har i 2011 vedtaget en Naturpolitik for Holstebro Kommune.

Naturpolitikken gennemgår bl.a. de forskellige elementer i kommunens vandområder med fokus på den biologiske mangfoldighed.

Det er en vigtig opgave for Holstebro Kommune fremover at gennemføre de tiltag, som er nødvendige for at leve op til mål og retningslinjer i naturpolitikken.

Samtidig vil kommunen fremover arbejde med at gennemføre de statslige vand- og naturplaner efter de retningslinjer og med de virkemidler, der indgår i planerne.

Vandløb

Generelt er der naturmæssig fremgang i de mellemstore og store vandløb, mens de mindre regulerede vandløb for manges vedkommende generelt har en ikke tilfredsstillende tilstand med dårlige fysiske forhold præget af sandvandring og okker.

Vandløbene vest i kommunen ligger i fladt terræn og har derfor ringe strøm og dårlige forudsætninger for en god vandløbskvalitet.

Holstebro kommune har de sidste 4 år gennemført en række vandløbsprojekter i bl.a. Hellegård Å systemet, Gjæven, Stampestrømmen og Tvis å med henblik på at skabe faunapassage og god vandløbskvalitet.

Alle spærringer ved dambrug i Råsted Lilleå er i samarbejde med Naturstyrelsen og National forvaltningsplan for laks (link) blevet fjernet og vandløbet er blevet restaureret på lange stræk.

Rentvandsfaunaen, herunder Storålaksen, er vendt tilbage til vandløbet og udsætninger forventes udfaset.

Gryde Å er tilsvarende blevet gennemgribende restaureret i 2010-2011 især omkring 2 dambrugsspærringer ved Grydeå Dambrug (nedlagt) og senest ved Mølbak Dambrug (under ombygning).

Udenfor vandløbsstrækkene omkring dambrugene er vandløbet blevet restaureret ved udlægning af gydegrus.

I forslag til vandplan for Nissum Fjord indgår indsatser ved opstemninger ved dambrug i Vegen Å og Idom Å, hvor de 2 dambrugsopstemninger fjernes inden 2015.

Når det gælder spærringen for faunaens op- og nedstrømsvandring ved Vandkraftværket og Vandkraftsøen er Holstebro Kommune ved at få udarbejdet et fagligt grundlag for et passageprojekt med det politisk vedtagne mål at søen samtidig kan bevares.

Kommunen vil ud over fokus på projekter i vand- og naturplanerne også fortsætte en indsats til gavn for Storås laksebestand, men også tage mere upåagtede projekter op såsom genåbning og genslyngning af visse små rørlagte vandløb, udlægge gydegrus og visse steder plante elletræer på vandløbsbrinken eller egentlig løvskov for at skabe skygge og dermed opnå en kølende effekt på vandløbet, samt reducere behovet for grødeskæring.

Generelt arbejder Holstebro kommune for at vedligeholde vandløbene skånsomt i henhold til gældende vandløbsregulativer for de offentlige vandløb.

Det er kommunens hensigt at opklassificere de private vandløb til offentlige vandløb, når det gælder de vandløb som har potentiale for en god vandløbskvalitet, så det sikres at disse vandløb ikke vedligeholdes på en for naturen uhensigtsmæssig måde.

Holstebro kommune administrerer tilladelser efter vandforsyningsloven, og vil konkret tage stilling til om eksisterende tilladelser til indvinding af overfladevand til markvanding fra store vandløb kan fornyes eller om disse kan erstattes med tilladelse til grundvandsindvinding i en vis afstand fra vandløbene.

Søer

De store søer i kommunen såsom Helle Sø, Stubbergård Sø og Flynder Sø har det generelt dårligt med en for stor algeopblomstring og uklart vand. Problemerne har sin årsag i en for stor næringssalttilførsel og en for stor intern fosforbelastning fra bundsedimentet.

Holstebro Kommune følger udviklingen og har i visse år gennemført biomanipulation og opfisket fredfisk.

I forbindelse med gennemførsel af Vandplan for Limfjorden 2010-15 vil der blive søgt etableret et vådengeprojekt ved Gjæven med positive effekter for næringssaltbelastningen af Helle Sø og Flynder Sø.

Tilsvarende projekter i oplandet til Flynder Sø er under planlægning.

Fjorde

Limfjorden og Nissum Fjord lever ikke op til miljømålsætningen primært pga. for stor algeopblomstring foranlediget af for stor tilførsel af kvælstof og fosfor.

Når fjorden er ude af balance og fjordens økosystem delvist er ødelagt, tager det mange år at genoprette tilstanden.

Tilførslen af kvælstof er halveret de sidste 30 år, men det kan endnu ikke ses på udbredelsen af ålegræs og opnåelse af stærke fiskebestande.

Det varmere klima influerer negativt på fjordmiljøets iltindhold og modarbejder derfor effekten af tiltag overfor næringsstoffer.

Gennemførsel af vandplanerne vil medføre yderligere reduktioner i næringsstoftilførslen til fjordene.

Kommende vådengeprojekter ved Felsted Kog og Råsted Lilleå retter sig mod fjernelse af kvælstof og fosfor til Nissum Fjord. Der arbejdes med tilsvarende projekter i oplandet til Limfjorden.

Holstebro kommune finder det vigtigt at rette fokus mod alle de faktorer der påvirker fjordmiljøet. Det er vanskeligt at håndtere invasive arter såsom dræbergopler.

Muslingeskrabnings ødelæggende effekter på bundsedimentet og fjernelse af sten kan man dog påvirke, og kommunen anbefaler alternative produktionssystemer såsom linedyrkning af muslinger og østers.

90 % af stenrevene er opfisket og dermed forsvundet i danske vandområder.

Disse stenrev har en meget vigtig rolle som opvækstområde for fiskeyngel og hummer. Det er af hensyn til fiskebestandene og den generelle biologiske mangfoldighed en god ide at visse af disse stenrev søges genetableret.

Skarvbestanden er hård ved vandrefiskene og bør reguleres ned til et niveau, der ikke skader fiskebestandene uacceptabelt.

I Nissum Fjord er der opgjort et samlet tab på 50 % af de udvandrende laksesmolt under vandringen fra å til hav - ligesom stalling og ørred ser ud til at være truet af den store skarvbestand.

KONTAKT

Holstebro Kommune Rådhuset Kirkestræde 11
7500 Holstebro
Telefon: 9611 7500
Email: kommunen@holstebro.dk

SAMFUND & BYDELE

Holstebro
Vinderup
Ulfborg
Lokalcentre
Landsbyer

DET ÅBNE LAND

Natur
Landskab
Kulturmiljø
Jordbrug
Vindmøller

SERVICE

Kultur & Fritid
Børn & UNge
Arbejdsmarked
Social & Sundhed