Miljøvurdering

Indledning

Ifølge lovbekendtgørelse nr. 939 af 3. juli 2013 om miljøvurdering af planer og programmer skal forslaget til kommuneplan miljøvurderes. Miljøvurderingen af kommuneplanforslaget er begrænset til de dele af planen der indeholder ændringer i forhold til den gældende kommuneplan. Kommunen vurderer, at kommuneplanen skal miljøvurderes efter reglerne om miljøvurdering af planer og programmer.

I kommuneplan indgår følgende ændringer, der ikke som udgangspunkt vurderes som ubetydelige i miljømæssig henseende: 

  1. Udpegning af Erhvervsudbygningsområder i nordøst - udvidelse af Nu Park - udvidelse af Søndergaarde området. Arealer svarende til 12 års forbrug medtages i rammerne for lokalplanlægning.
  2. Udpegning af boligudbygningsarealer - Udbygningsområde ved Idom og udbygningsområde ved Råsted.
  3. Ændret anvendelse af offentligt område ved Halgaard der ændres til boligområde.
  4. Ændret anvendelse af Slagterigrunden der ændres til centerområde.
  5. Ændret anvendelse af Tobaksgrunden der ændres til boligområde.
  6. Skovrejsningsområder en betydelig udvidelse af mulighederne.
  7. Udpegning af arealer til store landbrugsbygninger.
  8. Udpegning af vindmølleområder syd for Nr. Vosborg.

I den indledende høringsperiode er nabokommunerne og andre myndigheder blevet hørt som berørte myndigheder. Der ikke indkommet høringssvar. Ifølge lovens § 7, stk. 2, skal miljørapporten indeholde de oplysninger, der er nævnt i lovens bilag 1.

Miljørapporten skal dog kun indeholde de oplysninger, som med rimelighed kan forlanges med hensyntagen til den aktuelle viden og gængse vurderingsmetoder samt til, hvor detaljeret planen eller programmet er, og på hvilket trin i planhierarkiet den befinder sig.

Sammenfattende redegørelse

Denne sammenfattende redegørelse skal beskrive, hvorledes miljøvurderingen (rapporten) og den gennemførte høringsprocedure har påvirket planen og beslutningen om at vedtage planen, samt det endelige overvågningsprogram.

Miljørapporten der blev offentliggjort i forbindelse med kommuneplanforslagets offentlighedsfase har ikke givet anledning til politiske overvejelser om ændring af planen.

Der er ikke indkommet udtalelser i offentlighedsfasen med baggrund i miljørapporten. Det betyder at der ikke, på det grundlag, er foretaget ændringer i kommuneplanen. De miljøhensyn der er taget, fremgår således stadig af miljøvurderingen, i afsnittet "Miljøpåvirkning - nye områder".

Der er foretaget ændring af arealudlæg til vindmøller vindmølleområdet syd for Stubbergård Sø udgår af kommuneplanen. Ændringen er ikke sket med baggrund i miljørapporten. Vindmølleområdet er ikke beliggende i et bevaringsværdigt landskab, men det vil kunne påvirke det bevaringsværdige landskab omkring Stubbergård Sø og derfor ønskes den ikke medtaget i planen.

I Thorsminde er udvidelsen af erhvervsarealet ved havnen og udvidelsen af det offentlige område nord for strandingsmuseet taget ud af planen. En udvidelse af erhvervsarealet vil først kunne ske når der er mere konkrete planer et dambrug i området.

Overvågning

I miljørapporten er der taget stilling til konkrete forebyggende foranstaltninger i forhold til beskyttelse af grundvandet.

For hvert af udbygningsområderne er der i ”Redegørelse – grundvandsbeskyttende tiltag” redegjort for hvilke tiltag iværksættes del for at beskytte grundvandet, dels for at sikre grundvandsdannelsen. Tiltagskravene er indføjet i kommuneplanens rammebestemmelser for de enkelte områder.

Der er her ud over ikke taget stilling til andre konkrete forebyggende foranstaltninger, da der ikke er fundet væsentlige negative miljøpåvirkninger af kommuneplanen.

Der vil ved den mere detaljerede planlægning for områderne blive vurderet om naturelementer, fortidsminder eller andet er truet i forbindelse med udviklingen. Er de det, vil der blive iværksat forebyggende foranstaltninger.

Planens indhold og hovedformål

Forslaget til kommuneplan 2013 fastlægger retningslinier og rammer for, hvor bolig- og erhvervsarealer fremover skal lokaliseres i Holstebro kommune. Det er primært i og tæt omkring Holstebro by at byvæksten vil komme til at foregå.

Områdecentrene Vinderup og Ulfborg optager den største del af væksten i henholdsvis den nordlige og vestlige del af kommunen.

Bolig - arealbehov
I Holstebro by lægges der op til, at der skal være mindst tre større byudviklingsområder i gang samtidig. Det er for at undgå en ensidig aldersmæssig befolkningssammensætning i hvert område, med deraf følgende utilsigtede investeringer i daginstitutioner, skoler mv.

Det første område er Hornshøjområdet mod nordøst og Mejrup mod øst. Det andet område er Alstrup området i nordvestlig retning ud mod Krunderup. Det tredje område er Halgård nord ind med Søndre plantage. Halgård nord er det eneste område der er nyt i forhold til den tidligere plan. Udbygningsområdet ved Smedegårdvej i Tvis er tilsvarende reduceret.

I planperioden skal arealbehovet på knap 250 ha fordeles mellem de tre områder. Som udgangspunkt regnes der med 400 boliger i hvert af områderne, hvilket dog kan variere fra område til område. I arealudlægget er der taget højde for større rekreative friarealer der også betjener andre bydele.

Erhverv - arealbehov
De sidste 10 år er der i solgt 8-10 hektar om året til erhvervsformål. Der tages derfor udgangspunkt i et samlet behov i hele kommunen på i gennemsnit 10 hektar om året i planperioden på 12 år. Det giver i alt 120 hektar. Søndergård området udvides med ca. 80 ha ud mod motorvejen. Nupark udvides mod nord med 11 ha. Skautrupvej ved Tvis er reduceret, men der er stadig 15 ha til udbygning af de eksisterende virksomheder.

Vindmøller - arealbehov
Der skal være arealudlæg til en tredobling af elproduktionen fra vindmøller set i forhold til 2008. I denne kommuneplan er der kun foretaget mindre justeringer af eksisterende områder.
I offentlighedsperioden er der indkommet 5 forslag til nye vindmølleområder. De kan ikke indarbejdes i kommuneplanen, men der vil blive udarbejdet en plan således at Byrådet kan tage stilling til hvilke af områderne der skal udlægges ved et kommuneplantillæg og hvornår det skal ske.
På nuværende tidspunkt prioriteres opstillingen i de områder der allerede er i kommuneplanen.

 

 


 

 


 

 

Kort
Byudvikling og rammer

 

 

KONTAKT

Holstebro Kommune Rådhuset Kirkestræde 11
7500 Holstebro
Telefon: 9611 7500
Email: kommunen@holstebro.dk

SAMFUND & BYDELE

Holstebro
Vinderup
Ulfborg
Lokalcentre
Landsbyer

DET ÅBNE LAND

Natur
Landskab
Kulturmiljø
Jordbrug
Vindmøller

SERVICE

Kultur & Fritid
Børn & UNge
Arbejdsmarked
Social & Sundhed