Du er her: Forside Teknik og miljø Miljøvurdering Miljøpåvirkning generelt

Miljøpåvirkning generelt

Væsentlig virkning på miljøet

Planlægningen og byudviklingens påvirkning generelt

Konsekvenserne af byvæksten er forbundet med forskellige forhold. Dels er der selve forbruget af areal, der ændrer funktion fra åbent land til by, hvilket påvirker både natur og miljø i de berørte områder. De konkrete konsekvenser, for de enkelte områder, afhænger af områdets tidligere og nye funktioner .

Derudover har byudviklingen betydning for den overordnede struktur og sammenhæng i kommunen. I kommuneplanforslaget satses der på, at alle bysamfund får mulighed for vækst, men det er primært i Holstebro by og nære opland, at efterspørgslen er størst og derfor afstedkommer den betydeligste udviklingsplanlægning.

Forbrug af åbent land påvirker naturen og landskabet i området, samt påvirker det lokale miljø og stofkredsløbet i dette. Det sidste gør sig især gældende ved områder, der er udpeget til erhverv, og dermed kan komme til at rumme forurenende virksomheder. Det kan dog være svært at vurdere konsekvenserne af dette, da der på kommuneplanniveau ikke helt konkret er fastlagt hvilken type virksomheder og hvilke forureningsklasser, der tillades.

Udover inddragelse af åbent land, har byvæksten - i sammenhæng med trafikplanlægningen - indflydelse på transportmønstrene i kommunen. På det kommunale niveau sker byvæksten på en måde der sikrer en optimal udnyttelse af den eksisterende infrastruktur.

De tre udbygningsområder i Holstebro by sikrer en fordeling af trafikpresset. Det er dog en kendsgerning at ringvejen der skal fordele trafikken, er overbelastet. Med tiden skal den ydre ringvej overtage fordelingen af en del af trafikken mellem bydelene.

I Holstebro by og de nære oplandsbyer er der bybusbetjening, hvilket er med til at begrænse den individuelle trafik og mindske trængslen på ringvejen.

Natur og miljø

Byvæksten inddrager areal fra andre formål. Der er for de nye byvækstområder primært tale om jordbrugsområder.  Der er tale om, at ændringen af de berørte arealers funktioner har en række effekter. I første omgang betyder det, at den tidligere anvendelses funktioner ikke længere kan opretholdes, og at den tidligere anvendelse erstattes med byfunktioner.

Det drejer sig primært om inddragelse jordbrugsarealer der er i drift indtil byudviklingen successivt tager over.

Luft-, vand- og jordforurening

Inddragelse af jordbrugsarealer til by påvirker stofkredsløbene i området, særligt vandkredsløbet. Ved byvækst øges den del af områderne der er befæstet, det vil sige dækket af bygninger og veje. Den større mængde befæstede arealer vil hindre nedsivningen af regnvand.

I stedet stiger overfladeafstrømningen til overfladevand og kloaksystemet. Dermed påvirkes både grund- og overfladevand. Overfladeafstrømningen øges, og grundvandsdannelsen mindskes. For grundvandet betyder det, at grundvandsspejlet kan blive sænket, hvis oppumpningen til drikkevand overstiger grundvandsdannelsen.

For overfladevandet bliver balancen i det naturlige kredsløb påvirket, hvilket kan føre til mere ustabile og reducerede vandstande i søer, moser og vandløb, til skade for dyre- og plantelivet. I den mere detaljerede lokalplanlægning arbejdes der med at løse det problem, idet der i de bynære landskabskiler skal skabes plads til regnvandsbassiner, som kan håndtere de øgede regnvandsmængder.

For jorden gælder det, at ved befæstning bliver jorden i området fjernet fra det naturlige kredsløb. Overgangen fra åbent land til by vurderes overordnet at have en lille, men negativ effekt på miljøet i lokalområdet. Der kan gælde særlige forhold ved produktionsvirksomheder.

Landskab

Det åbne land erstattes i de berørte områder af by. Det kan betyde, at de sammenhængende landskabsstrøg bliver formindsket, og i mindre grad fortsætter ubrudt. Dette har konsekvenser for sammenhængen af det åbne land, hvor den æstetiske og rekreative værdi mindskes, ligesom det har indflydelse på den biologiske mangfoldighed. Konsekvenserne på dette område mindskes dog af, at det primært er jordbrugsområder, der inddrages til byformål.

Landskabsområde hvor der skal tages hensyn til de særlige landskabelige værdier, berøres ikke væsentlig i forhold til byudviklingen. I planlægningen af Holstebro by arbejdes der med grønne kiler mod centrum af byen og større overordnede grønne strøg, der sammenbinder kilerne på tværs. Det giver gode adgangsforhold til de bynære landskaber og mulighed for rekreative forbindelser til det åbne land.

Den biologiske mangfoldighed, fauna og flora

Jordbrugsområder har ikke samme mængde og diversitet af dyre- og planteliv som naturområder. En overgang fra jordbrugsområde til byområder vil måske alligevel betyde en nedgang i naturindholdet, idet jordbrugsområder generelt giver bedre muligheder for den vilde flora og fauna end byområder.

I jordbrugsområder kan det for eksempel være småbiotoper som små søer, krat eller læhegn, som særligt kan understøtte et varieret dyreliv, ligesom jordbrugsområderne i sig selv kan understøtte nogle arter, og desuden ikke udgør en barriere for spredning mellem naturlige biotoper.

Store dele af udviklingen i Holstebro by og kommune er åben lav parcelhusområder hvor der er en betydelig biologisk mangfoldighed. En fauna der måske ikke er stedspecifikke og naturprægede arter, men alligevel giver rum for en betydelig flora. I et land hvor hovedparten af naturen er kulturskabt, er det ikke en uvæsentlig del af den mangfoldige natur. 

Global opvarmning

Parcelhusområderne - den landskabelige by, har et højere energiforbrug end den tætte by, idet tættere byggeri generelt har et mindre energiforbrug per enhed end mere åbent byggeri.

Dette bekræftes af en række undersøgelser, blandt andet fra Statens Byggeforskningsinstitut. Heri konkluderes det at både varme og elektricitetsforbrug er betydeligt mindre i etageboliger og tæt-lavt byggeri end i parcelhuse. Kommuneplanen lægger derfor op til at der i nye byudviklingsområder opføres minimum klasse 1. byggeri og på sigt passivhuse, der ikke forbruger energi, hvilket på sigt kan være med til at give en bedre energiøkonomi i den åbne by.

Med en vedvarende energiprocent på hele 45 som udgangspunkt lægger kommuneplanen op til at der arbejdes videre i det spor. Der gives plads til vindmølleudbygning og der arbejdes lokalt med en bioethanol fabrik, Måbjerg Energy Concept. Udviklingstiltag der mindsker C02 udledningen, men ikke væksten.

Sociale og økonomiske forhold

De sociale og økonomiske forhold omhandler byudviklingens påvirkning på den økonomiske vækst, og fordelingen af de materielle goder, i form af adgang til funktioner, herunder det offentlige serviceudbud.

Kommuneplanlægningen bygger på et mål om fortsat vækst, der ved at imødekomme efterspørgslen på boliger, studie- og arbejdspladser søger at fremme en økonomisk vækst. Kommuneplanen arealudlæg skal sikre, at væksten rent faktisk kan gennemføres indenfor den 12 årige planperiode.

Satsningen på tre udbygningsområder medfører bedre trafikafvikling, på grund af den mere ligelige fordeling af væksten rundt om byen. Den bedre fremkommelighed vil begrænse spildtid i form af ventetid i trafikken og generelt skabe en trafikalt mere velfungerende by til fordel for erhvervsudviklingen og den økonomiske vækst.

Der skal dog investeres betydeligt i nye infrastrukturanlæg der kan fordele trafikken bedre i Holstebro by. Ligeledes skal der investeres i områdecentrene hvor omfartsveje og trafikdæmpning kan sikre en udvikling af detailhandelen. For hele kommunen og Nordvestjylland er det væsentligt at motorvejsstrækningen mellem Holstebro og Herning nu realiseres. Området ligestilles herved med landets øvrige områder og får del i den regionale vækst.

Landbrugserhvervet

Inddragelse af landbrugsland til byformål betyder, at landbrugsdriften må vige som den eksisterende anvendelse. Ved byvækst fjernes derfor landbrugets produktionsgrundlag, og det kan derfor siges, at byudviklingen har en stor effekt på landbruget som erhverv. Her kan storskala bigasanlæg, Måbjerg Bioenergy, være med til at bevare landbrugsproduktionen, idet den i højere grad bliver uafhængig af den traditionelle balance mellem gylleproduktion og dyrkningsjord.

Offentligt serviceudbud

Det offentlige serviceudbud sikrer opfyldelse af forskellige behov for kommunens befolkning. Serviceudbuddet kan for eksempel være børnepasning, skoler og ældrepleje, samt fritidstilbud. Planlægningen på området lægger vægt på en dynamisk tilpasning til udvikling i kommunens byer og kvarterer.

Ved udvikling af nye boligområder forventes det, at det nye byområde i startfasen normalt vil være afhængigt af service i tilgrænsende byområder, mens der efterhånden, som der bliver befolkningsgrundlag til det vil blive opbygget de nødvendige servicetilbud. Allerede nu er der planer om at byområdet ved Hornshøj skal have selvstændig skole og naturligvis også de mere decentralt placerede daginstitutioner.

Sundhed

Byudviklingens indflydelse på sundheden afhænger af, hvilke muligheder der gives for fysisk udfoldelse, blandt andet i forbindelse med trafik. Derudover er byudviklingens indflydelse på trafiksikkerheden ligeledes vigtig, ligesom placeringen af by og trafik i forhold til hinanden har betydning for støjbelastningen.

Der kan tages hensyn til trafikstøj ved byudviklingen, således der planlægges hensigtsmæssigt for byområder, der elles kan blive påvirket af trafikstøj. Adgangen til de tre nye udbygningsområder i Holstebro by skal ske fra den ydre ringvej og støjgenerne fra denne vil blive forhindret ved bearbejdning af landskabet mellem vejen og boligerne. En landskabsbearbejdning der har samme effekt som støjvolde og andre typer støjafskærmning.

Den overordnede planlægning og ikke mindst den mere detaljerede lokalplanlægning sikrer at indretningen af byen understøtter mulighederne for fysisk aktivitet dels ved gode cykelstiforbindelser og dels ved god adgang til grønne områder og idrætsfaciliteter, som giver muligheder for både leg og motion. Fra boligområderne skabes der adgang til de overordnede grønne kiler, det er således mulig at bevæge sig mellem bydelene i de grønne rekreative rum.

Vindmøller

Vindmøller kan vurderes at have en umiddelbar indvirkning på menneskers sundhed på følgende områder:

  • Påvirkning med støj.
  • Reduceret luftforurening fra kraftværker.
  • Skyggekast ved naboboliger.

Støj

Der er i en bekendtgørelse fastsat nedenstående grænseværdier for støj fra vindmøller: I boligområder: 39 dB(A). Ved boliger i det åbne land: 44dB(A). I forbindelse med udarbejdelse af VVM-redegørelser for vindmøller vil det blive undersøgt, om vindmøllerne kan overholde ovennævnte støjkrav.

Reduceret luftforurening

Vindmøller udsender i modsætning til de konventionelle energiproducerende anlæg ikke luftforurenende stoffer i form af SO2, NOx og partikler. Disse stoffer har en indvirkning på menneskers sundhed i form af bl.a. øget forekomst af luftvejslidelser. Hertil kommer sparet CO2 udledning.

I forbindelse med fremstilling af en vindmølle forbruges der dog energi fra fossile brændstoffer, men set i forhold til møllens produktion i hele dens levetid (20-25 år) er der tale om en meget lille andel.

Skyggekast

Skyggekast fra vindmøller kan virke generende og eventuelt stressende på møllens naboer. I Danmark anvendes der normalt en grænseværdi på maksimalt 10 timers skyggekast om året hos naboer, og i forbindelse med en VVM-redegørelse undersøges det, om denne grænseværdi kan overholdes. Hvis dette ikke er tilfældet, kan kommunen kræve, at møllen stoppes i perioder med skyggekast.

Den samlede byudvikling

Byudviklingen medfører mange forskellige miljømæssige konsekvenser. Byudviklingen er også baseret på byomdannelse, fortætning og byvækst, både som afrunding af eksisterende områder og som nye byvækstområder. Byudviklingen sker også ved udnyttelse af allerede udlagte arealer, og ved byomdannelse i ældre boligkvarterer eller ældre centralt beliggende erhvervsområder der med tiden ændrer anvendelse til boligformål.

Byomdannelse og fortætning vurderes at have et potentiale på ca. 240 boliger, for Holstebro by, i perioden frem til 2025. Den konstante byomdannelse som ældre byområder undergår, er også med til at skabe bynære boliger som en del af den ønskede vækst.

Konsekvenserne af byomdannelse er lidt anderledes end for byvækst. Den største forskel er, at byomdannelse og fortætning ikke medfører inddragelse af åbent land.

Fortætning og omdannelse understøtter den kollektiv trafik, cykel- og fodgænger trafik. Til gengæld betyder denne form for byudvikling også en koncentration af de bymæssige aktiviteter, som kan betyde for eksempel trængsel og lokal forurening. Forskellen betyder, at den indadvendte byvækst påvirker naturen mindre, idet det åbne land holdes åbent, således at ingen naturområder inddrages, og sammenhængen i det åbne land kan bevares.

Lokaliseringen af boliger og erhverv i byen, og ofte centralt i byen, betyder at afstandene fra bolig til arbejde og andre funktioner i gennemsnit bliver kortere, og at det på grund af tætheden giver et bedre grundlag for kollektiv trafik.

Dette mindsker de samlede udledninger, både med hensyn til den globale opvarmning og den lokale luftforurening. Omvendt kan luftforureningen dog blive forværret på grund af koncentrationen af trafikken på et mindre område. Ligeledes bliver der større pres på infrastrukturen og faciliteter i områderne, som for eksempel skoler og grønne områder. Som en del af byudviklingen giver omdannelse og fortætning miljømæssige fordele. 

 

 

 

KONTAKT

Holstebro Kommune Rådhuset Kirkestræde 11
7500 Holstebro
Telefon: 9611 7500
Email: kommunen@holstebro.dk

SAMFUND & BYDELE

Holstebro
Vinderup
Ulfborg
Lokalcentre
Landsbyer

DET ÅBNE LAND

Natur
Landskab
Kulturmiljø
Jordbrug
Vindmøller

SERVICE

Kultur & Fritid
Børn & UNge
Arbejdsmarked
Social & Sundhed