Du er her: Forside Udviklingsmål for kommunen Bæredygtig udvikling Redegørelse - Bæredygtighed

Redegørelse - Bæredygtighed

Regeringsinitiativer

Regeringen har iværksat en række initiativer på energiområdet til fastlæggelse af den fremtidige energipolitik. Regeringen offentliggjorde i februar 2010 rapporten ”Energiforsyning – Redegørelse om forsyningssikkerhed i Danmark”.

I juni 2010 fremlagde regeringen ”National handlingsplan for vedvarende energi i Danmark” om opfyldelse af målene for vedvarende energi frem til 2020. Klimakommissionen offentliggjorde i september 2010 en rapport med forslag til hvordan Danmark på længere sigt kan frigøre sig fra afhængigheden af fossile brændsler.

Regeringen vil som et led i indsatsen for at udbygge den vedvarende energiforsyning præsenterer et oplæg til en ny energiaftale for perioden efter 2011, hvor den nuværende aftale om dansk energipolitik udløber.

Klimakommissionens rapport: ”Grøn energi”

Regering har nedsat en Klimakommission til at komme med forslag til, hvordan regeringens langsigtede vision om helt at frigøre Danmark fra afhængighed af fossile brændsler kan virkeliggøres i praksis.

Klimakommissionen konkluderer at Danmark både kan reducere udledning af drivhusgasser markant og gøre Danmark uafhængig af fossile brændsler. Det kræver en total omlægning af det danske energisystem.
 
Fossile brændsler som olie, kul og gas står i dag for 80 % af Danmarks energiforbrug. Vi skal gå over til grøn energi med vindmøller og bioenergi som de vigtigste elementer.

Klimakommissionen har 40 konkrete anbefalinger til, hvad der skal til i de kommende år for at sikre, at Danmark bliver uafhængig af olie, gas og kul. Det forventes at kunne gennemføres frem til 2050. Uafhængigheden skaber større forsyningssikkerhed og samtidig en formindskelse af drivhusgasudslippet. I hovedoverskrifter anbefaler klimakommissionen politiske tiltag der sætter ændringer i gang på følgende områder:

Energien skal bruges meget mere effektivt, så vi blandt andet kan varme huse op med halvt så meget energi som i dag og køre længere på den samme mængde energi.

El bliver omdrejningspunktet for energisystemet. 40-70 pct. af energiforbruget skal dækkes af el, mod 20 pct. i dag.

Havvindmøller bliver centrale. Der skal opstilles mange flere møller, og møllerne skal dække op til halvdelen af Danmarks energiforbrug. Energisystemet skal være intelligent. Med de mange vindmøller er det nødvendigt, at vi forbruger el mere fleksibelt end i dag

Biomasse kommer til at spille en vigtig rolle, ikke mindst i transportsektoren og som backup for vindmøllerne. Vi skal varme vores huse op med eldrevne varmepumper, hvor vindmøllerne leverer energien og med fjernvarme.

Biomasse, solvarme, geotermi og varmepumper skal tilsammen levere energien til fjernvarmen.

Biler skal i fremtiden køre på forskellige kombinationer af batterier og biobrændstoffer.

Klimakommissionen mener også det kan give en række muligheder for dansk erhvervsliv. Danmark har en lang række virksomheder, der er stærke inden for bl.a. vindmøller, fjernvarme, procesoptimering, isolering og fremstilling af biobrændstoffer. For dele af dansk erhvervsliv kan det derfor være en afgørende løftestang til grøn vækst, at der bliver taget fat på de store klima- og energipolitiske udfordringer. Det kan give gode muligheder på et stærkt stigende globalt marked, der efterspørger innovative løsninger.

Strategisk energiplan – ClimatCircle

Holstebro Kommune har sammen med lokale virksomheder taget initiativ til etablering af samarbejdet "Climate-Circle". Formålet med initiativet er at udnytte den erhvervs- og vidensmæssige styrkeposition inden for udnyttelse af affald og biomasse til energi, som findes hos de deltagende parter, til at skabe yderligere erhvervsmæssig vækst i den nordvestlige del af regionen.

Holstebro Kommune har sammen med de øvrige aktører på energiområdet en målsætning om at blive førende indenfor vedvarende energi teknologier og effektiv energianvendelse.

Foruden den erhvervsmæssige udvikling er det målsætningen for ClimatCirkel samarbejdet at øge andelen af vedvarende energi og reducere anvendelsen af fossile brændsler.

ClimateCircle har udarbejdet en strategisk energiplan for Holstebro kommune. Visionens er at reducere CO2-emissionen frem mod 2025 med 75 % i forhold til udgangspunktet i 2007 eksklusiv transport. Dette gøres især ved at:

Nyttiggøre 100 % af de bæredygtige vedvarende energiressourcer fra landbrug og skovbrug.
Øge elproduktionen fra vindkraft - tredobling af produktionen fra vindkraft.
Fokusere på lokale energispareaktiviteter i alle sektorer.
Videreudvikle og optimere fjernvarmen som en effektiv og dynamisk løsning.
Undersøges perspektiv og økonomi for anvendelse af overskudsvarme, solvarme, fjernkøling, evt. geotermi.
Øge energieffektiviteten og nyttiggøre næringsstoffer i biomassen på Måbjerg BioEnergi og Måbjergværket.
Sikre at Holstebro kommune er nettoeksportør af CO2-neutral elektricitet baseret på vedvarende energi.

Bioethanol

Som en videreudvikling af Måbjerg BioEnergy er det målet at udnytte den viden og teknologi til fremstilling af bioethanol. Maabjerg BioEnergy er et anlæg for bioenergi, der håndtere store mængder gylle og affald fra fødevareindustrien, som igennem en kompliceret proces bliver omdannet til varme, elektricitet og forskellige næringsstoffer, som evt. kan anvendes til videresalg. Ved siden af bioenergianlægget arbejdes der på at få opført et anlæg til produktion af bioethanol, der kan anvendes som erstatning eller supplement til benzin eller diesel.

Vestforsyning m.fl. har igangsat udviklingsprojektet Maabjerg Energy Concept ud fra et helhedssyn, der bygger på vedvarende energi. Projektet indeholder følgende elementer:

Opførelse af Måbjerg Bioethanol – et 2. generations bioethanol-anlæg
Udbygning af Måbjerg Bioenergy til melasse fra bioethanol-anlægget
Afbrænding af fiber fra biogasproduktion og lignin fra ethanolfremstillingen i Måbjergværket
Opførelse af Måbjerg Hydrogen – bl.a. til overskudsstrøm fra vindmøller
Opførelse af Måbjerg Renescience – adskillelse af husholdningsaffald i en organisk del til bioforgasning og en fast del til afbrænding

Klimaplan

Klimaplanen der er vedtaget i 2011 omfatter følgende temaer med forslag til indsatser for en bæredygtig udvikling:

Klimatilpasning – vandstigning og ekstreme vejrforhold
Energiproduktion - overgang fra fossilt brændsel til vedvarende energi
Energiforbrug – energibesparelser
Transport - mere mobilitet med mindre CO2 udledning
Natur - reduktion af CO2 udledning med hjælp fra naturen
For hvert tema opstilles en række mål og handlinger der sikrer at målene kan nås.

Som et led i klimaplanen er der udarbejdet et CO2 regnskab, 2008 for virksomheden Holstebro Kommune. Regnskabet indeholder en opgørelse over de væsentligste udledninger af CO2 fra kommunens aktiviteter. CO2-udledningerne stammer fra energiforbrug i bygninger og fra transport.

Virksomheden Holstebro Kommune er klimakommune i et samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening. I en klimaaftale har Holstebro Kommune forpligtet sig til at reducere CO2-udledningen med 2 % hvert år frem til 2025. Med reduktionsforpligtigelsen betyder det, at udledningen skal være faldet med 34 % i 2025; altså maksimum en udledning på 5.432 tons CO2. (Basisår 2008)

Region Midt

På energiområdet vil Regionsrådet i samarbejde med kommunerne, energisektoren, erhvervsliv, forskningsinstitutioner og interesseorganisationer gradvis gøre regionen uafhængig af fossile brændstoffer.

Regionsrådet lægger bl.a. i den kommende regionale udviklingsplan vægt på klimatilpasning og via Vækstforum er det muligt at søge midler til at fremme udviklingen af regionen som energi- og miljøteknologisk foregangsregion. Der er altså rigtig mange lokalt baserede initiativer og samarbejder at bygge på, når CO2-udslippet skal nedsættes.

Delvisionen for energiområdet er følgende:

I 2030 udgør den midtjyske regions produktion af vedvarende energi mindst halvdelen af al energi, som bliver forbrugt i regionen.
Regionsrådet bevilger efter indstilling fra Vækstforum midler til udvikling af det regionale erhvervsliv og har i den forbindelse besluttet at igangsætte en større satsning på energi- og miljøområdet. Satsningen skal sikre øget udbygning med vedvarende energiforsyning og understøtte de regionale styrkepositioner på området.

ClimatCircle-samarbejdet er et af mange projekter Vækstforum har støttet økonomisk for at fremme udviklingen af Region Midtjylland som energi- og miljøteknologisk foregangsregion.

Energiregnskab

Holstebro kommune indgår i et samarbejde med Region Midt om udarbejdelse af et energiregnskab.  Hovedparten af regionens kommuner deltager i projektet som Plan Energi udfører. Det giver et godt grundlag for sammenligning af kommunerne i forhold til CO2 udledning og hvor stor en del af kommunens energiproduktion der er vedvarende energi.

Regnskabet for 2007 viser, at udledningen af CO2 pr. borger i Holstebro ligger lavt i forhold til den nationale udledning; 6 tons lokalt i forhold til 10 tons som landsgennemsnit. I regnskabet for Holstebro Kommune er landbruget ikke medregnet, når det gælder udledningen fra husdyrene og humusjorderne.

Regnskabet viser også, at Holstebro har en andel af Vedvarende Energi på 39 %, og med etableringen af flere vindmøller og af Måbjerg BioEnergy A/S er der grundlag for at antage at denne procentsats vil stige.

Et energiregnskab for 2011 er udarbejdet vil denne gang også være et total CO2 regnskab. Det er tanken at energiregnskabet skal udarbejdes hver andet år således at effekten af de tiltag i klimaplanen og energiplanen lægger op til, kan aflæses.

Trend - Realdania

Realdania Arealudvikling har udarbejdet analysen i samarbejde med de to konsulentfirmaer ReD Associates og Rambøll Management. Analysen er et supplement til traditionelle måder at tænke byudvikling på. Den beskæftiger sig bl.a. med påvirkning fra forskellige trends i omverdenen og de er meget centreret om bæredygtig udvikling og klima.

Alternative energikilder, og grøn teknologi opfattes som en af det 21. århundredes største finansielle gevinstområder i venturekapitalkredse. EU´s ledere har besluttet, at målet for vedvarende energi i 2020 er 20 % af det samlede energiforbrug.

Andre tegn på, at den bæredygtige tankegang vinder frem, viser sig i forbrugernes indkøbsvaner. Efterspørgslen på økologiske fødevarer er i øjeblikket et af de største vækstområder, og flere supermarkeder vurderer, at de øjeblikkeligt kunne hæve salget omkring 50 %, hvis der fandtes flere økologiske varer.
Det forventes nu i tiltagende grad, at kommercielle enheder integrerer grønne og bæredygtige initiativer, både internt og eksternt. Den britiske supermarkedskæde Marks & Spencer har annonceret, at de stiler mod at blive 100 % CO2 neutral inden 2025.

Bæredygtige kommercielle anlæg skyder op over hele verden. Bæredygtigt byggeri ses ligeledes indenfor det private boligmarked i form af minimumstandarder for effektiv energiudnyttelse og bæredygtige bygge-konstruktioner.

På individplan sker der i øjeblikket en forandring i mentaliteten omkring bæredygtighed på grund af frygten for øget forurening og klimaforandring. Individet ønsker at købe brands, som hjælper miljøet, og finder jobs i virksomheder med en stærk bæredygtig profil mere attraktive. Individet erkender i højere grad eget ansvar for miljø og samfund. 

De globale klimaforandringer

Ifølge FN’s klimapanel (IPCC) er det meget sandsynligt, at den globale opvarmning siden midten af det 20. århundrede primært skyldes de menneskeskabte udledninger af drivhusgasser. Den globale middeltemperatur er steget 0,8 °C siden slutningen af 1800-tallet. Den globale opvarmning foregår hurtigere nu end tidligere observeret. Globalt er 1998 det hidtil varmeste år efterfulgt af 2002 og 2003, og det forudses, at 2007 kan slå varmerekorden. Middeltemperaturen i Danmark er nu 1,5 °C højere end i 1870, og nedbøren er steget med 15 %.

Bæredygtige byer

I Danmark bor ca. 86 % af befolkningen i byerne, og samtidig findes ca. 89 % af landets arbejdspladser i byerne. Byerne står for en betydelig del af drivhusgasudledningen. De store byer er økonomiens dynamoer. Byer skaber på den ene side ophobning af miljøproblemer og på den anden side mulighed for effektive og økonomiske løsninger på miljøproblemerne. Regeringen vil støtte byudvikling i retning af mere kompakte byer og ønsker at undgå utilsigtet byspredning i det åbne land for blandt andet herigennem at reducere transport- og energibehovet og give mulighed for en miljørigtig forvaltning af byens ressourcestrømme.

Naturen

Generelt er biodiversiteten under pres, og beskyttelse af den biologiske mangfoldighed og bæredygtig udnyttelse af naturressourcerne i det åbne land, i skovene og på havet, er derfor en central udfordring i Danmark såvel som globalt.
Det moderne samfund har behov for mere natur som modsætning til den fortsatte urbanisering. Udviklingen af byer og infrastruktur har gjort et stort indhug i det åbne land. Sammen med strukturudviklingen og specialiseringen i landbruget betyder det, at der er mindre ”rum” til beskyttelse af biodiversiteten og som rekreativt areal for befolkningen.

Affald

I Danmark producerer vi ca. 14 mio. tons affald om året og mængderne stiger i takt med danskernes øgede forbrug. Vi står derfor overfor en betydelig udfordring, hvis vi skal sikre en fortsat miljømæssig forsvarlig håndtering af affaldet. Det betyder bl.a., at vi fortsat skal udnytte så meget af affaldet som muligt, så de ressourcer, der er i affaldet, ikke går tabt.

Bæredygtig udvikling i Holstebro

Holstebro Kommune vil, i den lokale miljøpolitik, forholde sig til borgernes bekymring, den seneste forskning og de forskellige udspil fra regeringen. En lang række miljøopgaver er lovbundne og skal løses af kommunens Teknik og Miljø afdeling. Agenda 21 aktiviteter kan være med til at sikre en helhed i arbejdet med at skabe en bæredygtig udvikling. Forvaltningen foretager miljøtilsyn af industri og landbrug og tager sig i øvrigt af miljøgener generelt.

Projekter VVM screenes og der tages stilling til om der skal udarbejdes en vurdering af projektets virkning på miljøet. I forbindelse med alle planer, specielt lokalplaner, foretages der en miljøvurdering af planerne.

De statslige miljøcentre skaber grundlaget for handleplanerne på NATURA 2000 naturområderne og vandplanerne som kommunen skal realisere. På affaldsområdet, spildevandsområdet og forsyningsområderne, el, vand og varme, er der en række forsyningsvirksomheder som i samarbejde med kommunen sikrer en bæredygtig udvikling på disse områder.  

Borgerne og den bæredygtige udvikling

Der har i modsætning til målsætningen ikke været afsat ressourcer i form af mandskab (viden og vejledning) og økonomisk støtte til folkelige projekter med agenda 21 perspektiv.  Der arbejdes fortløbende med at begrænse trafikkens miljømæssige gener mest muligt og der arbejdes ligeledes med at øge trafiksikkerheden gennem hastighedsbegrænsninger og trafiksaneringer. Kampagnen ”Vi cykler til arbejde” har de seneste år været gennemført indenfor den kommunale virksomhed.

Kommunen som planlæggende myndighed

Holstebro Byråd har i sin bypolitiske vision i Masterplan Holstebro beskrevet, at man vil fremme bæredygtig vækst, erhvervsudvikling og byudvikling. I følge Masterplanen er Holstebro i 2030 en bæredygtig by med gode forhold for bløde trafikanter, god kollektiv trafik, en effektiv afvikling af biltrafikken og god udformning af trafikanlæggene.

Byrådet har i perioden arbejdet for at fremme byomdannelse og i den forbindelse arbejdet med at bygge tættere og højere i city. Der arbejdes kontinuerligt med at fremme kollektiv, gående og cyklende trafik, ved for eksempel at udlægge korte, direkte og velbeliggende stier og særlige kørebaner til busser.

I byudviklingsplanlægningen arbejdes der med at placere nye byområder og byfunktioner i forhold til eksisterende byområder og byfunktioner på en økonomisk hensigtsmæssig måde, der sikrer en bæredygtig udnyttelse af infrastrukturen.

Byrådet har via spildevandsplanlægningen arbejdet for at opfylde de fastsatte målsætninger for vandkvaliteten og sikre gode livsbetingelser for dyr og planter i vandløb og søer.

Forsyningsselskabet Vestforsyning står for driften af spildevandsanlæggene. Vestforsyning er et forsyningsselskab som tager sig af forsyningsopgaver inden for el, vand, varme og spildevand. Selskabet tager sig foruden driften også af serviceydelser og bæredygtig rådgivning og udvikling af områderne. Ved nye fjernvarmeprojekter, f.eks. ved udvidelse af forsyningsområdet for fjernvarme eller naturgas, bliver projektets energi-, miljø-, samfunds- og selskabsøkonomiske konsekvenser vurderet. Foruden Vestforsyning er der et par mindre varmeværker og gasselskaber der forsyner Vinderup, Ulfborg og mindre byer i kommunen med varme.

På el, vand og varmeområdet oplyses om forskellige spareråd på selskabets hjemmeside og ved kampagner med jævne mellemrum. Vestforsyning behandler spildevandet for hele Holstebro Kommune, mens el- og vandforsyningen foregår i konkurrence med andre større og mindre selskaber.

Affald

Affaldsplanen sikrer at genanvendelsen fremmes og dernæst at energien i affaldet udnyttes. Affald til deponering begrænses mest muligt. NVRaffald i/s tager sig af alt affald fra private husstande. NVR er en forkortelse for NordVestjysk Renovationsfællesskab i/s og er et nyt fælleskommunalt affaldssamarbejde mellem Holstebro, Lemvig og Struer kommuner. Affaldsselskabet Nomi i/s tager sig af erhvervsaffaldet. Nomi i/s er et fælleskommunalt affalds- og miljøsamarbejde mellem Holstebro og Struer kommuner. Selskaberne står for en bæredygtig drift og udvikling af affaldsområdet.

Grønne indkøb

Byrådet har haft intentioner om en grøn indkøbspolitik. Der har dog ikke været arbejdet systematisk for at nedsætte miljøbelastningen og fremme udvikling og anvendelse af mindre miljøbelastende produkter og tjenesteydelser.

Kommunen som bygherre og driftsherre

Bygge- og anlægsarbejder samt brugen af disse anlæg og bygninger er en væsentlig faktor i forhold til det samlede ressourceforbrug og de samlede miljø- og sundhedsbelastninger i det danske samfund.

Vejanlæg

Ved projektering af vejanlæg arbejdes der med minimal jordflytning samt genbrug af råmaterialer.

Kommunalt byggeri

Der er arbejdet systematisk med at indføre energistyring i alle kommunale bygninger. I kommunale byggeopgaver og større renoveringsopgaver arbejdes der med begrænsning af energiforbruget gennem energirigtig projektering. De kommunale institutioner og administrationer er forpligtet til at købe A-mærkede produkter, når der indkøbes energiforbrugende produkter.

Grønne områder

Anlæg og drift af de grønne områder sker på en så miljøbevidst måde som muligt. Grundlaget for en miljø- og ressourcebevidst drift af grønne områder er en god planlægning i projekterings- og anlægsfasen.

Erhvervslivet og den bæredygtige udvikling

I forbindelse med tilsyn på virksomheder og landbrug tilstræbes det at nedtone den kontrollerende rolle til fordel for en mere vejledende og samarbejdende rolle – hjælp til selvhjælp. Der arbejdes med at styrke samarbejdet mellem Miljøafdelingen og de øvrige beboere i Nupark om erhvervslivets miljøforhold. Det gælder organisationer som Nordvestjysk Erhvervscenter, affaldsselskabet Nomi i/s og Vestforsyning a/s.

Biologisk mangfoldighed

I Holstebro Kommune er der store arealer med skove, heder, ådale og andre naturområder, som ikke dyrkes eller kun anvendes til ekstensiv afgræsning. Disse områder har allerede i større eller mindre omfang et alsidigt dyre- og planteliv.
Der har i planperioden været arbejdet med at fremme den biologiske mangfoldighed ved:

  • At mindske brugen af pesticider.
  • At mindske tilledning af næringsstoffer til vandløb. Kommunen foretager kun gødskning på sportspladser og i parker.
  • At skabe varierede områder ved varieret vedligeholdelse, bl.a. ekstensiv afgræsning ved hjælp af kreaturer eller får.
  • Miljøvenlig maskinbehandling af naturområder.
  • At anlægge nye grønne områder, der udformes varieret, så de indgår som en spændende del af vore omgivelser, når  der udstykkes nye bolig- og erhvervsområder.
  • Miljøvenlig vedligeholdelse af vandløb.
  • At genskabe naturligt varierede forhold i vandløb.

Bæredygtig udvikling i Holstebro

Holstebro Kommune vil, i den lokale miljøpolitik, forholde sig til borgernes bekymring, den seneste forskning og de forskellige udspil fra regeringen. En lang række miljøopgaver er lovbundne og skal løses af kommunens Teknik og Miljø afdeling. Agenda 21 aktiviteter kan være med til at sikre en helhed i arbejdet med at skabe en bæredygtig udvikling. Forvaltningen foretager miljøtilsyn af industri og landbrug og tager sig i øvrigt af miljøgener generelt.

Projekter VVM screenes og der tages stilling til om der skal udarbejdes en vurdering af projektets virkning på miljøet. I forbindelse med alle planer, specielt lokalplaner, foretages der en miljøvurdering af planerne.

De statslige miljøcentre skaber grundlaget for handleplanerne på NATURA 2000 naturområderne og vandplanerne som kommunen skal realisere. På affaldsområdet, spildevandsområdet og forsyningsområderne, el, vand og varme, er der en række forsyningsvirksomheder som i samarbejde med kommunen sikrer en bæredygtig udvikling på disse områder.

KONTAKT

Holstebro Kommune Rådhuset Kirkestræde 11
7500 Holstebro
Telefon: 9611 7500
Email: kommunen@holstebro.dk

SAMFUND & BYDELE

Holstebro
Vinderup
Ulfborg
Lokalcentre
Landsbyer

DET ÅBNE LAND

Natur
Landskab
Kulturmiljø
Jordbrug
Vindmøller

SERVICE

Kultur & Fritid
Børn & UNge
Arbejdsmarked
Social & Sundhed