Du er her: Forside Udviklingsmål for kommunen Bymønster Redegørelse - Bymønster

Redegørelse - Bymønster

Holstebro Kommune - udfordringer i regionen

Holstebro Kommune er en del af Region Midtjylland der består af 19 kommuner. Der er 7 kommuner der har et større indbyggertal og nabokommunerne mod nord er 2 af de mindste. Det betyder på overordnet niveau at Holstebro Kommune og by skal spille en aktiv rolle i udviklingen af den nordvestlige del af regionen.

På en lang række områder som befolkningsudvikling, erhverv, uddannelse og indkomst står Holstebro Kommune, sammen med de øvrige vestjyske kommuner, svagt. Udviklingen går på de fleste områder i den rigtige retning, men blot i et langsommere tempo end i den østlige del af regionen. 

Skal der ske en mere balanceret udvikling i Region Midtjylland vil Holstebro Kommune komme til at spille en væsentlig rolle for udviklingen i den nordvestjyske del af regionen.

Holstebro Kommune og specielt Holstebro by står relativt stærkt i forhold til nabokommunerne mod nord og syd og en positiv udvikling i Holstebro Kommune skal have en afsmittende virkning på disse kommuner. Konkurrencen med de øvrige vækstprægede kommuner Herning og Viborg er skærpet, men et samarbejde er også nødvendig for at skabe den nødvendige vækst i det midt- og vestjyske område.

Der skal stadig arbejdes på at skabes en tæt tilknytning til vækstcentret Århus, således at den fremtidsrettede vækst, i videns- og serviceerhvervene her, får en afsmittende virkning på det vestjyske område. Ser vi på kommunen i by-land perspektiv, ser vi en markant stigning i befolkningen i byerne, mens befolkningstallet stagnerer eller falder i landdistrikterne. For kommunen gælder ligesom for regionen at en hensigtsmæssig og fremtidssikret infrastruktur samt en kommunal balance mellem centre og yderområder har afgørende betydning for optimal udnyttelse af kommunens potentialer.

Landsplanredegørelsen 2013

Vækst, grøn omstilling og udvikling i hele Landet

Regeringen vil samle den regionale udviklingsplan og den regionale erhvervsudviklingsstrategi i en ny regional vækst- og udviklingsstrategi. Målet er i endnu højere grad at skabe fundamentet for en sammenhængende indsats for vækst og udvikling i regionerne. Kommunerne har mulighed for, som det blandt andet er sket på Fyn, at indgå i samarbejder om strategisk udviklingsplanlægning for områder, hvor det findes relevant.

Regeringen forventer, at kommunerne løser opgaven med at planlægge for nye områder til vindmøller med henblik på at nå målene i energiaftalen.

Regeringen forventer ligeledes, at kommunerne arbejder for en strategisk energiplanlægning. Kommunerne har ansvaret for planlægning for biogasanlæg. Det er i landdistrikterne gyllen findes, og det skaber grundlag for lokale arbejdspladser i landdistrikterne. Det er målet, at den kommunale planlægning for beliggenheden af arealer til fælles biogasanlæg vil sikre mulighed for etablering af det fornødne antal biogasanlæg.

Det giver landbrugserhvervet og øvrige interessenter mulighed for på et tidligt tidspunkt at orientere sig om muligderne for en hensigtsmæssig placering.

Regeringen forventer desuden, at kommunerne gennem deres byplanlægning og byens infrastruktur understøtter lokalt erhvervsliv og bidrager til at mindske drivhusgasudledningerne og luft- og støjforureningen fra transporten, herunder fremme energi- og miljøeffektive køretøjer.

Kommunen kan fremme grønne transportformer gennem forbedret infrastruktur og fremkommelighed for cyklister, fodgængere og den kollektive trafik. Det kan bl.a. ske ved at etablere cykel- og gangstier.

Generelt kan kommuner bidrage gennem lokalplaner til at sikre stationsnær byudvikling, og funktionsintegration, dvs. samle boliger, arbejdspladser og detailhandel. Kommunerne kan bidrage til at sikre pladsmæssige muligheder

Byerne - på vej mod bæredygtighed

Regeringen forventer, at kommunerne medvirker til at udvikle byerne på en bæredygtig måde, som samtidig sikrer de bedst mulige rammer for erhvervsudvikling.

Ældre og nedslidte by- og erhvervsområder kan fornyes eller omdannes. Nuværende byarealer kan genbruges, så der skabes attraktive byer med gode rammer for både erhvervsliv og befolkning.

Ved omdannelse og udvikling af eksisterende byområder kan eksisterende bevaringsværdier i områderne med fordel genanvendes, fx bevaringsværdige bygninger og bystrukturer, og dermed give områderne kvalitet og diversitet.

Regeringen forventer, at kommunerne sætter fokus på at skabe nye grønne og blå oplevelser i byerne. Planlægning af byens rum kan også skabe steder og forløb i byen, der indbyder til aktiv leg og idræt for både børn og voksne. Efter genindførelsen af tilskudsordningen til offentlig bynær skovrejsning kan kommuner og andre offentlige myndigheder igen få halveret udgiften til at plante skov.

Regeringen forventer, at kommunerne medvirker til at sikre den klare grænse mellem byerne og det åbne land. Byerne skal som hovedregel vokse inde fra og ud. Regeringen opfordrer desuden kommunerne til at arbejde for, at byerne moderniseres og genanvender tidligere byområder, så byerne ikke udhules, og tempoet i væksten af byernes areal falder.

Regeringen forventer, at kommunerne med den fysiske planlægning søger at fremme udviklingen af levende bymidter, socialt alsidige boligkvarterer med en varieret boligsammensætning, så vi også i fremtiden har gode butiksmiljøer, levende og velfungerende byer spredt over hele landet.

Regeringen forventer endvidere, at kommunerne bruger den fysiske planlægning til at understøtte fodgængere, cykler, kollektiv trafik og miljø- og energieffektive køretøjer og derved bidrager til at reducere drivhusgasudledningerne og medvirke til ren luft og mindre støj i byerne.

Landdistrikter i udvikling

Kommunen har mulighed for at udarbejde en strategi for bevaring og udvikling af stedbundne potentialer, udarbejde en helhedsplan for de fysiske strukturer, der er nødvendige for udnyttelsen af potentialerne og inddrage de stedbundne potentialer i kommunens øvrige planlægning og aktiviteter.

Kommuneplanlægningen kan understøtte udvikling i landdistrikterne og tage stilling til, hvilken funktion landdistrikterne i netop deres kommune skal have i fremtiden. Der kan i områder med tilbagegang blive brug for at prioritere samarbejdet mellem landsbyer mv. En lokal arkitekturpolitik kan med fordel supplere kommuneplanlægningen, når det gælder om at sikre landdistrikternes kvaliteter og udvikling, herunder sammenhængen mellem bebyggelse og landskabet.

Det åbne land

Der skal planlægges for et ressourceeffektivt og grønt landbrug og for et landbrug i vækst og udvikling. Landbruget, skovbruget, gartnerierne og muligheden for at udvikle disse virksomheder skal indgå i den samlede afvejning af interesserne i det åbne land, herunder respektere vore EU-retlige forpligtelser til at beskytte Natura 2000-områderne, og sikre at landbrugets store anlæg og bygninger indpasses i landskabet.

Der er brug for en sammenhængende landbrugsplanlægning, hvor der findes plads til store husdyrbrug og fælles biogasanlæg, ligesom der skal sikres tilstrækkeligt areal til et økonomisk bæredygtigt landbrug.

Beskyttelsen af naturområder, vandmiljø, landskaber, kulturhistorie og drikkevand skal sikres gennem kommunernes planlægning, hvor hensynet til vore internationale forpligtelser skal integreres. Der skal gennemføres en indsats, der forbedrer vandkvaliteten. Der skal planlægges for et mere varieret landskab med sammenhængende naturområder, så dyr og planter kan sprede sig. Det kan bl.a. ske ved at binde søer, overdrev, moser, enge og skov sammen med grønne korridorer eller lade områderne indgå i større sammenhængende områder. Planlægningen skal gøre Danmarks natur mere robust over for følgerne af klimaændringer,

Togfonden

Regeringen indgået aftale om en moderne Jernbane – udmøntning af Togfonden DK. Med aftalen afsættes 28,5 milliarder kroner til et historisk løft af den danske jernbane.

Aftalen indebærer, at Timemodellen gennemføres, og at størstedelen af jernbanen i Danmark elektrificeres.Med aftalen gennemføres der samtidig hastighedsopgraderinger af en lang række regionale baner, som særligt vil komme danskere i yderområder til gode og forstærke de markante rejsetidsgevinster, som Timemodellen medfører.

Med aftalen er det bl.a. også besluttet at anlægge en helt ny bane til Billund og at investere i ekstra spor og øget kapacitet i Nordjylland, ved Gødstrup station ifm. det nye sygehus, mellem Herning og Holstebro og ved Ny Ellebjerg station. 

Hovedelementerne i togaftalen med særlig konsekvens for Nordvestjylland:

Realisering af Timemodellen for samlet ca. 14,8 mia. kr.:

Timemodellen på hovedstrækningerne vil give afsmittende effekt på antal afgange og tidsgevinster til og fra Nordvestjylland.

Parterne er enige om at afsætte 8,7 mia. kr. til elektrificering af størstedelen af det danske jernbanenet.

Det danske jernbanenet er i dag kun delvist elektrificeret. Med Togfonden DK elektrificeres følgende strækninger frem mod midten af 2020’erne:

  • Fredericia – Aalborg 2021-2023
  • Aalborg – Frederikshavn 2023-2025
  • Vejle – Struer 2024-2026
  • Roskilde – Kalundborg 2022-2024

Elektrificering af jernbanen bidrager til at nå målet om at gøre jernbanen uafhængig af fossile brændstoffer og forøge andelen af vedvarende energi. Samtidig gør elektrificeringen det muligt fremover at indkøbe standardiserede, hurtige moderne el-tog.

Danske regioner ”Vækst i hele Danmark”

De mellemstore byer er drivkraften for udvikling i yderområderne – de har en palet af service og erhverv, som gør det muligt at fastholde bosætning i yderområderne og trække udviklingen i et stort opland.

De seneste 10 år er de mellemstore byer med mellem 20.000 og 60.000 indbyggere vokset to procent hurtigere end landsgennemsnittet. Det gælder især den erhvervsmæssige vækst, men byerne har også formået at skabe gode vilkår for bosætning og kulturelle tilbud, hvilket har fået befolkningstallene til at vokse.

Regionerne anbefaler at der skabes en sammenhængende strategisk planlægning for de mellemstore byer via kommuneplanstrategier, de regionale udviklingsplaner og landsplanlægningen. Ved aktivt at fokusere på at udvikle de mellemstore byer vil deres funktioner som vækstmotorer styrkes. Dermed kan de trække udviklingen i et stort opland i form af gode muligheder for job, uddannelse, indkøb og fritidstilbud.

Væksten i de mellemstore danske byer

Der er foretaget en såkaldt ”REG LAB analyse” der er en undersøgelse af de vækstkilder, der hidtil har skabt vækst og positiv udvikling i de mellemstore byer. Fremadrettet skal den identificerer og kvantificere de vækstkilder, der kan forventes at skabe vækst og erhvervsudvikling i byerne.

Holstebro ligger generelt lige omkring gennemsnittet for de undersøgte forhold. Der er en positiv udvikling og det er tilsyneladende afstanden til vækstcentrene der gør at byen ikke topper på nogen områder.

Ifølge undersøgelsen er de mellemstore byer vokset hurtigere end resten af landet siden år 2000. Der er blevet 73.000 flere indbyggere og det er 47.000 flere end den gennemsnitlige befolkningstilvækst. Der er blevet flere i den arbejdsdygtige alder, men her udvikler de mellemstore byer sig langsommere end gennemsnittet.

Holstebro har haft en befolkningstilvækst på 0,30 %, hvilket rangerer den som nr. 18 på listen over de 25 mellemstore byer der er undersøgt. Byerne tættest på vækstcentrene vokser dobbelt så hurtigt som gennemsnittet af de mellemstore byer.

Vækstens Anatomi” – REGLAB rapport fra november 2010 har 6 anbefalinger til mellemstore byer, der vil være vækstsuccesser:

1.      Byg videre på de givne erhvervsmæssige styrker/erhvervsklynger.

2.      Opbyg uddannelsesmiljøer, der matcher lokale behov.

3.      Invester i en ambitiøs byudvikling - og inviter andre til at være med

4.      Tag styring og fastlæg en strategi for byens udvikling.

5.      Skab opbakning - Byg nære og forpligtende samarbejder med andre aktører.

6.      Vær innovativ - Brug nye organisationsformer til at udføre planerne.

Erhvervsindkomst

De mellemstore byer har en højere erhvervsindkomst per indbygger end store byer. Holstebro ligger med 157.000 lige over landsgennemsnittet.  Af jyske byer ligger kun Viborg; Kolding, Vejle og Silkeborg højere.

De seneste 14 år har syv byer haft højere velstandsvækst end landsgennemsnittet – bedre produktivitet og højere beskæftigelse.

Holstebro ligger lige omkring gennemsnittet med en høj vækst, på 3,8 %. Væksten har været højest efter år 2000. I Holstebro er det produktivitetsvæksten der har skabt velstandsudviklingen, idet demografien stort set ligner de byer der har haft størst vækst.

Erhvervssammensætning

Erhvervssammensætningen i Holstebro har ikke en erhvervssammensætning der er gunstig for fremtidig vækst, videnserhverv m.v. men har en stabil høj andel af traditionelle erhverv på 21 %. Det er dog primært de byer med en høj andel af traditionelle erhverv, der har haft den største vækst de seneste 14 år.

Erhvervsklynger, mange af samme type virksomheder, har en lille, men positiv effekt på velstandsudviklingen.

Holstebro Kommune har en af de laveste iværksætterrater, men har dog en højere produktivitet i de nye virksomheder end en del af de byer der har højere iværksætterrate.

Uddannelse

Undersøgelsen viser at jo højere andel beskæftigede med en videregående uddannelse, jo højere er værdiskabelsen i kommunen.

Holstebro ligger lige over gennemsnittet hvad angår øgningen af den gennemsnitlige uddannelseslængde i perioden fra 1996 - 2016. Andelen af beskæftigede med lange erhvervsuddannelser er øget med 45 %.

Fremtidens By

Realdania By har udarbejdet en analyse som giver et indtryk af tendenser og behov inden for fremtidens byudvikling. Analysen opstiller syv bytyper: Bonusforstæder, centralbyer, hovedstaden, egnsbyer, købstadscentre og oplandsbyer.

Holstebro kommuner er en ud af 17 købstadscentre der er domineret af en mellemstor dansk by, hvor potentialet og udfordringerne er analyseret. 

Der er ofte én forholdsvist klar identitet for denne bytype, da deres størrelse gør, at de har noget meget specifikt, som de er kendt for - Silkeborg med søerne, Roskilde med vikingerne og Horsens med koncerterne.

Det betyder, at der både i og uden for byen er et klart billede af byens identitet, og at det er forholdsvis tydeligt for tilflyttere, hvad der skal til for at integreres i byen.

Som eksempel kunne også have været nævnt Holstebro med kulturen, men kulturen er måske så integreret i alle kommuner at det ikke længere har en selvstændig værdi til branding.

Analysen siger videre at byens borgere ofte er ganske stolte af deres by. Tilstedeværelsen af de få men stærke historier kombineret med en ofte meget tilfreds befolkning gør disse byer ganske velegnet til bybranding, da der både er historie, der kan understøtte det enkelte budskab, og en befolkning, der er parat til at bakke op om det.

Købstadscentrene har stadig en del jobs på et varieret jobmarked, hvilket er ideelt for mange børnefamilier, der søger tryghed i jobbet.

Dette og flere tilfælde af succesfuld bybranding medvirker til, at byerne til en vis grad lykkes med at tiltrække en del af de unge, der i sin tid flyttede på grund af uddannelse. Mange af byerne vil opleve en voldsom vækst de kommende år. Det er blandt Købstadscentrene, at man skal finde landets hastigst voksende byer.

Landdistrikter

Regeringen tager en række væsentlige initiativer, som har direkte betydning for landdistrikterne. Det er initiativer vedrørende jobskabelse og grøn
omstilling.

Regeringen har indgået aftale om ”Vækstplan DK - Stærke virksomheder, flere job”, som indeholder en landdistriktspakke, der forbedrer produktiviteten og konkurrenceevnen samt øger den private
beskæftigelse.

Som led i Vækstplanen er der afsat i alt 400 mio. kr. til istandsættelse og nedrivning af faldefærdige boliger beliggende i byer under 3.000 indbyggere og i landdistrikter. Midlerne fordeles med 200 mio. kr. i årene 2014 og 2015. Udmøntningen ligger i forlængelse af og understøtter den ændring af byfornyelsesloven, som er trådt i kraft den 1. januar 2013. Hovedformålet med ændringen var netop en fokuseret indsats i de små byer og landdistrikter.

Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter vil fortsætte arbejdet med at få fokus på landdistriktspolitikken, eksempelvis etableret en internetportal til viden ndsamle og formidle viden og erfaringer.

Regeringen vil skabe bedre mulighederne forjobskabelse og bosætning i de mindre byer og i landdistrikterne. Folketinget har derfor i april 2013 vedtaget en modernisering af planloven, som giver kommunerne nye muligheder for i vanskeligt stillede landdistrikter at tillade opførelse af nye helårsboliger i tilknytning til landsbyer samt til ændret anvendelse af eksisterende tiloversblevne bygninger til indretning af enten helårsboliger eller erhvervsvirksomheder.

Der gives også bedre mulighed for, at erhvervsvirksomheder i landzone kan udvides. Regeringen vil med moderniseringen ligeledes værne om en detailhandelsstruktur, hvor alle har god adgang til indkøbsmuligheder. Med ændringen lempes landzonereglerne tillige i forhold til opsætning af antenner til mobilkommunikation på eksisterende master, siloer og høje skorstene.

Regeringen har som målsætning, at alle husstande og virksomheder skal have adgang til en downloadhastighed på mindst 100 Mbit/s og en uploadhastighed på 30 Mbit/s i 2020, uanset hvor manbor. Regeringen har i marts 2013 lanceret et udspil, som bl.a. giver kommunerne nye muligheder til at forbedre den digitale infrastruktur. Konkret gives der friere rammer for kommunernes udlejning af master, så kommuner i tyndt befolkede områder kan stille grunde og master til rådighed udenberegning, og det præciseres, hvordan kommuner kan stille dækningskrav i lokalområder, hvor markedet ikke dækker tilstrækkeligt, når kommunerne køber ind.

Samlet har regeringen fremsat 22 initiativer, som skal bidrage til god bredbånds- og mobildækning hele landet, uanset hvor man bor. For at forbedreudrulningen af bredbåndsinfrastruktur har regeringen endvidere stillet dækningskrav i forbindelse
med 800 MHz-auktion. Dækningskravet vil bidrage til, at 99,8 pct. af alle husstande, virksomheder og sommerhuse i 207 postnumre senest i 2015 vil kunne få adgang til mobiltbredbånd med en oplevet hastighed på minimum 10 Mbit/s.

Regeringen har desuden fokus på udfordringerne vedrørende vanskeligt omsættelige helårsboliger. Regeringen har med et bredt folketingsflertal gennemført en ændring af boligreguleringsloven, der tydeliggør kommunernes mulighed for, inden for rammerne af gældende lovgivning og planlægning, at tillade, at boligerne benyttes som fritidsboliger med ret til at vende tilbage til helårsstatus. Indsatsen skal ses i sammenhæng med Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters fokuserede indsats i de små byer og landdistrikter, og indsats over for udlejer der spekulerer i udlejning af dårlige boliger i disse områder.

De regionale vækstfora skal sikre, at mindst 35 pct. af strukturfondsmidlerne under ét skal komme yderområderne til gavn i perioden 2007-2013. For EU-budgetperioden 2014-2020 forhandles i EU-regi et nyt regelgrundlag for såvel Landdistriktsprogrammet, Hav- og Fiskerifonden, Regionalfonden og Socialfonden. Regeringen vil i dialog med en bred kreds af interessenter udarbejde nye operationelle programmer for hver fond samt indgå en partnerskabsaftale med EU-Kommissionen om den overordnede anvendelse af midler fra alle fire EU-fonde.

Regeringen vil desuden fortsat målrette midlerne under landdistriktspuljen til projekter, der har potentiale til at skabe vækst og arbejdspladser i landets yderområder.

Regeringen vil fremlægge en vækstplan for dansk turisme og oplevelsesøkonomi. Vækstplanen fokuserer bl.a. på at udvikle kyst og naturturismen og kulturturismen i Danmark, som bidrager til at skabe vækst og beskæftigelse i landdistrikterne. 

Miljøministeriet har taget initiativ til en national friluftspolitik som en fælles ramme og retning for udviklingen af friluftslivet og friluftslivets samspil med andre områder. Mere end 350 ildsjæle, foreninger, virksomheder m.fl. bidrog på en konference i november 2012 til at formulere en række friluftspolitiske pejlemærker, som mere end 125 personer siden har arbejdet videre med. Miljøministeren forventer på baggrund af denne proces at forelægge en friluftspolitisk redegørelse for Folketingets Miljøudvalg i løbet af 2014. 

Miljøministeriet forventer sammen med Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter og kommunerne at igangsætte et projekt, hvor der ses nærmere på udviklingen af stedbundne potentialer i mindre samfund, landsbyer og på de små øer. Med oprettelse af nationalparkerne er der skabt grundlag for at understøtte f.eks. natur, friluftsliv og turisme. For hver nationalpark oprettes en fond, der ledes af en bestyrelse. Bestyrelsen skal udarbejde en nationalparkplan, der bl.a. redegør for nationalparkens potentielle udviklingsmuligheder for friluftsliv og erhverv. Nationalparkbestyrelsen kan herigennem understøtte konkrete projekter i tilknytning til stedbundne naturrelaterede potentialer og derigennem skabe vækst i lokalsamfundet. Regeringen har afsat midler på finansloven til nationalparkbestyrelsernes arbejde.

Regionerne og yderområderne

Danske Regioner ”Vækst i hele Danmark” er en beskrivelse af yderområderne udfordringer og muligheder. Inden for turisme, klima/energi og fødevare er der særlige erhvervsmæssige potentialer i yderområderne. Regionerne anbefaler følgende indenfor de tre områder:

Turisme

Regioner og kommuner skal i samarbejde med erhvervslivet udbygge og styrke fundamentet for at skabe innovation i produktudvikling i turismen gennem de regionale turismeselskaber og destinationer.

For at styrke turismen i yderområderne er der brug for at udvikle og modne fyrtårne i turistlandskabet – eksempelvis i form af innovative attraktioner, der bygger på regionens / lokalområdets egne profiler, når det gælder kultur, historie, erhverv mv. Udviklingen og modningen af turisme-fyrtårne skal bygge på regionale partnerskaber bestående af private og offentlige aktører.

Klima/energi

Det grønne guld skal graves op i alle regioner – lige fra landbrugets bidrag til produktion af biomasse til universiteternes udvikling af solceller. Danmarks erhvervsmæssige styrkeposition inden for grøn energi kan optimeres ved at udnytte ressourcer, viden og potentialet i alle kommuner og det kan understøttes af et stærkt og strategisk offentligt-privat samspil.

Fødevarer

Det er nødvendigt at styrke fødevareerhvervenes evne til at udvikle nye produkter og tilpasse produktionen til forbrugernes kvalitetskrav. Derfor prioriterer de regionale vækstfora at bidrage til fortsat udvikling, innovation og konkurrenceevne i fødevareerhvervene.

De lokale fødevarer skal udvikles, synliggøres og markedsføres over for potentielle kunder og dermed styrke omsætningen. Regioner, kommuner og landbrugsorganisationer bør derfor arbejde sammen for at skabe gode match mellem lokale fødevareproducenter og afsætningsled.

Den lokale rollefordeling

Byerne har fået nye roller i den ny kommunale struktur, pendlingsoplandene er blevet større, og indkøbsmønstrene er ændret, hvilket betyder at der er behov for en revision af det eksisterende bymønster. Der skal udpeges bycentre på forskellige niveauer som danner det bymønster, der er grundlag for hvordan de enkelte byer skal udvikle sig, hvor der skal være arealer til boligbyggeri, erhverv, hvilke service- og fritidstilbud der skal være, samt hvor infrastrukturen skal udbygges. Den kommunale administrative struktur er ændret men byernes placering og udviklingspotentialer er der ikke ændret på.

Center for kommunen og Nordvestjylland

Holstebro er det naturlige center, ikke alene for kommunen, men for hele den nordvestlige del af regionen - Holstebro er karakteriseret ved at have et stort opland i forhold til arbejdspladser, uddannelse og detailhandel. Byen er hovedby for erhvervsudvikling og uddannelser indenfor de pædagogiske, social- og sundhedsmæssige uddannelser. Byen har et bredt og specialiseret detailhandelsudbud og er centrum for kulturel udvikling.

Den kommunale service vil i fremtiden omfatte: Videregående uddannelser, ungdomsuddannelser, folkeskoler og børneinstitutioner. Der foruden vil der være rådhus, hovedbibliotek, ældrecentre, sportsfaciliteter og erhvervsservice. Alle funktioner vil være tilgængelige med en fintmasket og højfrekvent kollektiv trafikstruktur.

Den fremtidige planlægning vil være udviklingsplanlægning der skaber attraktive bymiljøer og sikrer en øget bosætning. En planlægning der fremmer udviklingen indenfor erhvervs-, uddannelses-, kultur- og serviceområdet.

Vinderup og Ulfborg områdecentre nord og vest

De tidligere kommunecentre Vinderup og Ulfborg skal have nye roller. De er ikke længere hovedbyer, hvor kommunalbestyrelserne sørger for investeringer der stimulerer væksten. Bosætningen er stabil der er bolig- og befolkningsmæssig vækst. Byerne skal i højere grad have en rolle som områdecentre der servicerer den nordlige og vestlige del af kommunen på de kommunale serviceområder der kan decentraliseres.

Byerne er karakteriseret ved at have et betydeligt udviklingspotentiale. Der er specialiseret erhverv og overordnet service. Der er et bredt dagligvareudbud og en mere begrænset udvalgsvarehandel.

Kommunal service i fremtiden vil omfatte borgerservice, folkeskole, børnepasning, bibliotek, idrætsfaciliteter, ældrecenter og relativ højfrekvent kollektiv transport til Holstebro.

Byernes rolle forudsætter at der fremover foregår en udviklingsplanlægning der sikrer at byerne som centre fortsat kan servicere den nordlige og vestlige del af kommunen.

Lokalcentrene tæt på Holstebro by

Mejrup, Tvis, Nr. Felding, Idom og Krunderup er karakteriseret ved at de er under indflydelse af den befolkningsmæssige vækst Holstebro by afstedkommer. Lokalcentrene Skave, Borbjerg, Hvam, Sevel, Ejsing, Vemb og Thorsminde er lokalcentre der er karakteriseret ved at de lige formår at bevare befolkningstallet eller er i tilbagegang. Byerne har et større lokalt opland til skole og idrætsfaciliteter og de fleste har dagligvaretilbud, sporadisk udvalgsvarehandel og lokalt erhverv.

Den kommunale service vil variere i forhold til byernes egen udviklingspotentiale. Det almindelige vil være at der er folkeskole, børnepasning, idrætsfaciliteter og i enkelte tilfælde ældrecenter. Byernes status indikerer at der vil foregå udviklingsplanlægning, specielt i byerne tæt på Holstebro. En planlægning der kan sikre bymiljøet, boligudvikling, service, butiksforsyning og erhverv.

Landsbyer

Landsbyerne Hogager, Bur, Ulfborg Kirkeby, Staby, Husby, Sdr. Nissum, Handbjerg, Ryde, Herrup og Mogenstrup er karakteriseret ved befolkningsmæssig stagnation eller tilbagegang. Landsbyerne har et begrænset opland, og nogle har dagligvaretilbud.

De fleste af byerne kan regne med en planlægning der giver mulighed for befolkningsmæssigt at bevare den nuværende størrelse. Der vil ikke være tale om decideret udviklingsplanlægning, men kommunen vil støtte gode ideer og initiativer og bakke de lokale ildsjæle op. Den kommunale service i fremtiden vil være tilgængelig i de overordnede centre, men vil i øvrigt være afhængig af den aktive indsats lokale borgere og brugere formår at præge udviklingen med.

 

 

 

Holstebro Centrum

Søndergård - erhvervsområdet

 

KONTAKT

Holstebro Kommune Rådhuset Kirkestræde 11
7500 Holstebro
Telefon: 9611 7500
Email: kommunen@holstebro.dk

SAMFUND & BYDELE

Holstebro
Vinderup
Ulfborg
Lokalcentre
Landsbyer

DET ÅBNE LAND

Natur
Landskab
Kulturmiljø
Jordbrug
Vindmøller

SERVICE

Kultur & Fritid
Børn & UNge
Arbejdsmarked
Social & Sundhed