Indledning - Kommuneplan 2013

Det vil Byrådet 

Kommuneplan 2013−2025

Her har du Byrådets Kommuneplan 2013−25 for Holstebro Kommune.

Kommuneplan 2013 er noget forsinket, den skulle have været ud i 2013, men det hænger sammen med at vi har ventet på en afklaring omkring motorvejen og der har vi fået den fulde løsning til glæde for udviklingen i Nordvestjylland.

Kommuneplanen beskriver, hvad Byrådet lægger vægt på i kommunens udvikling i de næste 12 år. Kommuneplan 2013 indeholder de overordnede mål for den fremtidige fysiske udvikling i Holstebro Kommune.

Planen bygger videre på den hidtidige planlægning. De fleste afsnit er opdateret, men en del ændringer er også kommet til. De mest markante ændringer er sket indenfor de 4 hovedtemaer der er taget op i denne kommuneplanrevision:

Allerede i Strategi 2011 besluttede Byrådet, at man vil arbejde med alle temaerne i redegørelsen, men at hovedvægten skal lægges på hovedtemaerne: Byudviklingsprojekter - Cityplanlægning og den nordlige bydel, klima og bæredygtig udvikling, grøn erhvervsvækst og cleantec samt erhvervsudvikling - infrastrukturens betydning for erhvervslokalisering - planlægning for landbrugserhvervet.

Hovedtemaerne i kommuneplanen - her er de største ændringer sket:

  1. Holstebro City og nord for City
  2. Byudvikling og byggeri
  3. Erhvervsudvikling og klima
  4. Erhverv - natur og landskab

Kommuneplanen giver en række konkrete bud på, hvor udviklingen skal foregå i fremtiden, bl.a. Byrådets bud på samspillet mellem udvikling i kommunens byer og udviklingen i det åbne land. De centrale emner i planen er placering af boligområder, butikker, erhvervsområder, vejanlæg, grønne områder samt udpegning af landskabs− og naturområder m.v.

Det er også en vigtig opgave at sikre koordinering af de kommunale aktiviteter, der griber ind i hinanden. F.eks. tages der hensyn til kapaciteten på skolerne, når nye boligområder placeres.

Holstebro er Nordvestjyllands kraftcenter

Udgangspunktet for den udvikling, der skabes rum til i Kommuneplanen, er, at Holstebro by er kraftcenter og hovedstad i den nordvestlige del af regionen. Hvad der sker i Holstebro har betydning for hele området, da mange tager til Holstebro for at arbejde, tage en uddannelse, shoppe og få kulturelle oplevelser. Men Holstebro kan ikke klare det hele.

Områdecentrene Vinderup og Ulfborg og de mange aktive lokalcentre og landsbyer er et udtryk for positiv mangfoldighed og skaber sammenhængskraft i hele kommunen. Det skal vi værne om og udvikle. Byrådet lægger vægt på den forskellighed og mangfoldighed,som præger byerne og de mindre lokalsamfund. Det vil vi bruge til at skabe en positiv udvikling i hele kommunen – både i byerne og i landområderne

Træerne vokser ikke ind i himlen, for arbejdspladser, befolkningssammensætning og befolkningsvækst er under pres. Vi må derfor stå sammen – både i Nordvestjylland, i hele Vestjylland og samarbejde med alle byer og kommuner, hvor det giver mening.

Forventninger til befolkningsudviklingen og erhvervsvækst

Befolkningsudviklingen forventes at svarer til udviklingen i området de seneste 6 − 10 år. Der forventes en befolkningstilvækst i hele kommunen på ca. 600 indbyggere.

Det forventes at der bygges 150 boliger om året. Det betyder, at der skal udlægges arealer til ca. 1.800 nye boliger frem til 2025.

Væksten i erhvervsudviklingen forventes at fortsætte med endnu større styrke. Det betyder, at der bliver behov for et areal på ca. 130 hektar til udvidelse af eksisterende virksomheder og opførelse af nye.

Natur og miljø

I vores natur og miljø skal der være balance mellem benyttelse og beskyttelse. Vores langsigtede mål er at skabe plads til endnu mere natur og et endnu bedre miljø. Bæredygtig udvikling – sundhed og velvære − er også et vigtigt tema i Kommuneplanen. Det skal med i planlægningen på alle niveauer.

Klimakommune

Holstebro har status som klimakommune. Målet er en reduktion i udledningen af CO2 med mindst 2 procent om året. Vi skal bruge mindre energi, og den energi, der er nødvendig, skal fremover i højere grad komme fra vedvarende energikilder. De nye områder til vindmøller, som Kommuneplanen giver mulighed for, kan øge denne andel og reducere CO2−udledningen. Sammen med Måbjerg Bioenergy er vindmøller to områder, hvor indsatsen har stor effekt, men det er en mangfoldighed af tiltag, som fremmer en bæredygtig udvikling.

Plan- og Agenda 21 strategi

Byrådets strategi for vores lokale Agenda 21, som handler om bæredygtig udvikling, er omsat til mål og handlinger i Kommuneplanen.

Forandring og vækst skal tage hensyn til vores smukke og varierede natur og vores miljø.

Byrådets lovbestemte strategi for lokal agenda 21, der handler om hvordan vi arbejder frem mod en mere bæredygtig udvikling. Det er en udvikling, der opfylder de nuværende behov, uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare.

Fokus er på det miljømæssige – altså forebyggelse og mindskelse af miljøbelastninger – og her spiller Klimaplanen og dens målsætninger ind som et vigtigt grundlag, der sammen med strategien for agenda 21 er integreret i kommuneplanens forskellige afsnit.

Men det miljømæssige kan ikke stå alene – det skal afvejes og ske i et samspil med sociale, kulturelle, sundhedsmæssige, erhvervsmæssige, økonomiske og andre forhold.

Miljøvurdering

Miljøvurdering af Kommuneplan 2013 opfylder alene kravet til at beskrive og vurdere de dele, der indeholder ændringer i forhold til de kommuneplaner, der gælder i dag. De største ændringer er sket i de tre erhvervs udbygningsområder i Holstebro by. Søndergårdområdet er udvidet betydeligt ud til motorvejen og området ved Skautrupvej er reduceret. Boligudbygningen Halgård Nord er nyt område, der erstatter en del af udbygningen ved Smedegårdvej i Tvis.

Strategien for udbygning for boliger og erhverv er at udnytte de eksisterende infrastruktur, herunder trafikanlæg bedst muligt, så der er størst mulig bæredygtighed i brugen af ressourcer.

Ændringerne i de øvrige bysamfund er af et omfang, der ikke giver betydelige ændringer af miljøet. En satsning på udvikling i de mindre bysamfund giver også muligheder for at udnytte eksisterende bygninger, infrastruktur og de sociale netværk bedst muligt.

 

Med venlig hilsen
H.C. Østerby
Borgmester 


Kommuneplanens opbygning

Kommuneplanen består af en hovedstruktur, rammer for lokalplanlægning, retningslinjer og en redegørelse. 

Hovedstruktur

I hovedstruktur angives de overordnede mål for udviklingen og anvendelsen af arealer i kommunen som helhed.

Hovedstrukturen er redskabet til at give overblik og sikre sammenhæng i byudviklingen og afveje de forskellige interesser over for hinanden, bl.a. placering af udbygningsområder for boliger og erhverv i forhold til den nuværende og fremtidige trafik- og centerstruktur.

Nye udbygningsområder vurderes ligeledes i forhold til arealinteresser og væsentlige landskabs- og naturinteresser i det åbne land.

Rammer

Rammerne fastlægger, hvad de enkelte arealer må bruges til, og hvordan der må bygges.

I hovedstrukturens beskrivelse af de enkelte bysamfund og sommerhusområder kan der klikkes ind på et rammekort, der viser, hvad der gælder for de enkelte områder. Der er ligeledes rammer for institutioner og fritidsanlæg, der ligger udenfor byområderne.

Kommuneplanens rammedel indeholder bestemmelser for, hvad der kan fastlægges i lokalplaner for de enkelte dele af kommunen.

I lokalplanlægningen og ved behandling af enkeltsager skal retningslinier i Kommuneplanen efterleves. Kommuneplanens rammer er vejledende for behandlingen af de enkelte byggesager og fastlægger de overordnede retningslinier for indholdet i fremtidige lokalplaner.

Retsvirkninger

Ifølge Planloven skal Byrådet sikre, at administrationen af alle love stemmer overens med Kommuneplanen. Kommunens egen bygge- og anlægsvirksomhed må heller ikke stride imod Kommuneplanen.

Kommuneplanen har formelt set ingen direkte retsvirkning for kommunens borgere, men Byrådet kan administrere direkte efter Kommuneplanens bestemmelser om anvendelse af arealer, uden at udarbejde lokalplan.

Dermed får disse bestemmelser en direkte virkning for den enkelte borger.

Byrådet skal virke for gennemførelsen af det de har vedtaget i kommuneplanen - kan de ikke det, skal der en planændring til inden der kan tages en anden beslutning.

Byrådet kan endvidere forbyde udstykning eller bebyggelse i et område, hvis udstykningen/bebyggelsen er i strid med tidsplanen for den byudvikling, der er fastlagt i Kommuneplanen.

Lokalplaner

Byrådet skal udarbejde lokalplaner, hvis det er nødvendigt for at sikre, at Kommuneplanen føres ud i livet. Byrådet vil typisk lave en lokalplan for at sikre den ønskede kvalitet, når et område skal udbygges eller ændres, samt ved større byggerier.

Beføjelser i anden lovgivning

Byrådet har andre beføjelser, der kan anvendes til at sikre gennemførelsen af Kommuneplanen. Det er f.eks. beføjelser i Byggeloven, Miljøbeskyttelsesloven, Naturbeskyttelsesloven og vejlovgivningen.

Kommuneplanen gennemføres også ved at koordinere planlægningen inden for andre kommunale sektorer, f.eks. skoleområdet, dagpasning og vejområdet.

Visionen

Se den her

Ændring af Rammeområder 2013

Se oversigt her

Indsejling ved Thorsminde

KONTAKT

Holstebro Kommune Rådhuset Kirkestræde 11
7500 Holstebro
Telefon: 9611 7500
Email: kommunen@holstebro.dk

SAMFUND & BYDELE

Holstebro
Vinderup
Ulfborg
Lokalcentre
Landsbyer

DET ÅBNE LAND

Natur
Landskab
Kulturmiljø
Jordbrug
Vindmøller

SERVICE

Kultur & Fritid
Børn & UNge
Arbejdsmarked
Social & Sundhed