Du er her: Forside Udviklingsmål for kommunen Kulturmiljø Kulturhistoriske bevaringsværdier

Kulturhistoriske bevaringsværdier

1. Thorsminde

Thorsminde – længst mod vest i Holstebro kommune ligger Thorsminde. Et lille fiskersamfund, som opstod omkring 1930 omkring det sluseanlæg, der blev opført for at sikre adgangen til den lille fiskerihavn ved Nissum Fjords udløb.

Kirken, som er indrettet i et gl. redningsbådshus, er fra 1939. Kirkens døbefont er en granitkumme, som sin tid stod på Skærum Kapeltomt og kirkebøssen er en mine, som en af fiskerne har fået i nettet.

2. Bjerghuse

Bjerghuse – et sommerhusområde, som opstod allerede i starten af 1900-tallet, omkring et badehotel og en redningsstation.

3. Husby Kirke

Husby Kirke og – klitplantage - Raketvejen er i dag vandre- og cykelsti. Før skoven voksede op, blev Husby Kirke brugt som sømærke og kaldt Skarpenspir eller Rankenspir. Der er afmærket flere vandreture i skoven.

Anlægget af skoven blev påbegyndt af staten i 1859 som led i en varig dæmpning af sandflugten, der havde hærget egnen siden 1500- tallet. Skoven er udvidet meget i 1889-99. Ved den første tilplantning blev der især brugt bjergfyr, med også andre træsorter blev efterhånden brugt. I dag er især den østlige del af skoven meget varieret med eg og bøg og store fyrre- og grantræer, der sår sig selv.

Under sandflugtslagene er der mange steder konstateret kulturlag fra jernalderen. I klitfoden ved Græm Strand kommer morænelag fra forrige istid nu og da til syne efter storm. Mellem havet og Husby Klitplantage er der et bredt område med klitter.

Langs med skoven løber den gamle Raketvej helt op til Spidsbjerg Strand. Den blev benyttet af redningsfolkene, når de kørte redningsmateriel ud til strandede skibe.

4. Tvind Skolen

Tvind - Skolen er et pædagogisk eksperiment fra starten af 1970erne. Stedet arbejder med alternativ energi. Skolen kaldes også "den rejsende højskole" og er blevet et slags "verdensimperium".

5. Lystlund "Ødeby"

Lystlund "Ødeby" - Mislykket kolonisering i Nørre Vosborg. Ligger i dag som en lys åben plet i hede- og plantageområdet. Bebyggelsen har rod i middelalderen.  Befolkningen uddøde ifølge sagn af "den sorte død", men dette er nok en skrøne.

6. Bur Kirke

Bur Kirke - En stemning fra urgamle tider møder en, når man besøger Bur Kirke. Den ligger ud til Storådalen ved siden af den store Burgaard, men uden anden bebyggelse omkring. At kirke og stormandsgård altid har hørt sammen er her umiddelbart indlysende.

Den lille kirke beskrives ofte som gådefuld og ejendommelig. Den har en stor rund apsis, men kor og skib går ud i et. Man mener, at kirkebygningen har været tænkt meget større, men at byggeriet blev opgivet, og i stedet blev den store korbygning forlænget en smule.

Ved Burgaard krydsede den nordsyd gående oldtidsvej Storå. Nord for åen delte vejen sig i to grene, den ene med nordøstlig retning mod Oddesund, den anden mod nordvest. Når man fra Bur stationsby kører ad vejen mod Møborg Kirke, vil man efter et par km kunne se nogle gravhøje et godt stykke inde på markerne nord for vejen. På kortet ligger højene i en række, der peger lige ned mod overgangsstedet ved Burgaard.

Endnu da man engang i 1100-tallet havde påbegyndt det store kirkebyggeri, må stedet have været den vigtigste overfart over Storå. Men betydningen aftog, da trafikken omkring år 1200 begyndte at søge mod den nye bro ved Holstebro og vel også til Skærum. Indtægterne fra overfarten svandt bort, og det blev ved tanken om en stor kirkebygning ved Bur.

7. Sir Lyngbjerge

Sir Lyngbjerge - Et eksempel på en folkelig mødeplads er Sir Lyngbjerg beliggende nordvest for Holstebro. Sir Lyngbjerg er den største folkelige mødeplads i amtet og den eneste, hvor man har været i nærheden af de mange tusind mødedeltagere, som deltog ved de større folkelige mødepladser i det øvrige land .

I dag bruges plantagen mest til rekreative formål, der er på en almindelig hverdag flere besøgende i plantagen, som motionerer og lufter hunde. Stedet er dog stadig samlingspunkt for de lokale beboere om sommeren, hvor der spilles amatørteater i bakkerne, ligesom der afholdes en årlig friluftsgudstjeneste. På 125 årsdagen for aktieselskabets stiftelse blev der fejret jubilæum i Sir Lyngbjerg med festgudstjeneste og musik.

Sir Lyngbjerg er i dag en plantage af løvtræer og nåletræer. På toppen af bakken hvor mødepladsen ligger, er der bøgetræer plantet i lige rækker som i fyrretræsplantager. Selvom flere af bøgene har stået i 150 år er de små og trives kun med måde i den vestjyske sandjord.

Det er dog godt nok til at give besøgeren fornemmelsen af østjysk løvskov. Fra toppen af bakken er der en fin udsigt mod vest, der er endvidere opstillet et enormt udkigstårn, så man også kan nyde udsigten mod øst hen over trætoppene

På toppen af bakken og rundt i terrænet kan man se de 8 mindesten som er sat for lokale og nationale personligheder, nationale mærkedage samt for plantagens jubilæer: Frederik den 7de (1878), Caroline Amalie (1881), Mindestøtte for 100året for stavnsbåndets ophævelse (1888), Lærer Hansen-Sir (1923), Genforeningssten (1930), 50års sten for Sir Lyngbjerg (1929), Andelsmand Mads Bjerre (1938) og 100års sten for Sir Lyngbjerg (1979)

Krunderup Bakker, som nu kaldes Sir Lyngbjerg, var indtil begyndelsen af 1800tallet ikke udmatrikuleret, men henlå som fælleseje. I 1863 flyttede skolelærer Hans Jørgen Hansen til den nyoprettede skole i Sir skænket af dronning Caroline Amalie. Han stiftede en skytteforening i sognet og afholdt øvelser i bakkerne med efterfølgende foredrag for sognets unge mænd.

I 1878 rejstes den første mindesten for Frederik d. 7. og samme år opstod ideen om at tilplante bakkerne. I 1879 stiftedes et aktieselskab ”Aktieselskabet Krunderup Bakkers Plantage” som havde til formål at tilplante og anlægge mødepladsen. Selskabet havde lærer Hansen-Sir som formand.

Man vedtog at arbejde for en tilplantning som ”under det Danske Hedeselskabs Vejledning og Tilsyn tager Hensyn til Plantagernes Afbenyttelse som Lystanlæg og Festplads”. Der afholdtes fra begyndelsen et årligt sommermøde på stedet og fra 1909 afholdtes to årlige sommermøder - et kirkeligt på Sankt. Hans dag og et folkeligt på Grundlovsdag. I 1930’erne begyndte mødedeltagelsen at svigte, men møderne holdt først helt op i slutningen af 1950’erne.

En af de tidligste sommerfester i Sir Lyngbjerg 21. juli 1879 forløb på følgende måde : Festpladsen var pyntet med flag og grønt og talerstolen udsmykket med flag. Der var samlet 8-900 skytter og almindelige gæster til festen. Dagen startede med at skytterne øvede i bakkerne, og derefter samledes man med de øvrige gæster for at høre lærer Hansen-Sir holde en tale, hvori han bl.a. opfordrede ungdommen til at se fremad og gå til deres livsopgaver med frisk mod.

Efter talen sang man en fællessang og herefter holdt pastor Møller fra Felding en tale af national karakter, hvori han opmuntrede de forsamlede til at blive ved danskheden, selvom den truedes af den store prøjsiske fjende i syd.

Mellem denne taler og den næste, højskoleforstander Hansen fra Østbæk højskole i Ølgod, sang man sangen Høje Nord, Friheds Hjem. Forstander Hansen tale var en opfordring til alle om at være gode, lydige og tjenende borgere, der yder deres bedste for forældre og fædreland. Herefter var der dans for de unge mens de ældre satte sig i lyngbakkerne og spiste medbragt mad.

8. Vegen Å

Vegen Å - Det nordligste stykke af åen er ureguleret og løber ind gennem byen og i Storåen ved Brotorvet. Ved enden af Vegen Møllevej findes resterne af en gammel vandmølle. Herfra kan man ligeledes gå ad en sti i ådalen.

9. Lystanlægget

Lystanlægget i Holstebro - anlægget ligger øst for bykernen udenfor Østerport og er påbegyndt helt tilbage i 1823 som et af de første kommunale lystanlæg i Danmark. Initiativtager var lærer Jens Dahl. Fra begyndelsen af 1840’erne var der planer fremme om at få bygget en pavillon i anlægget, men først i 1859 lykkedes det at få opført et lysthus som i 1861 blev afløst af en rigtig pavillon.

Pavillonen blev drevet af en forpagter som stod for beværtningen af anlæggets gæster og bl.a. lavede musikarrangementer. I 1895 opførtes en ny og mere solid pavillon i anlægget – det er den pavillon som stadig står i anlægget i dag.

I anlægget står to mindesten for h.h.v. Jens Dahl, der var anlæggets stifter og Hans Magnus Kjær, som var slagteridirektør. Rejst 1884 som tak for Kjærs store indsats for at forskønne lystanlægget.

I anlægget afholdtes festligheder, f.eks. grundlovsfester, midsommerfester samt fester i forbindelse med industriudstillinger i byen. Der har ligeledes været afholdt koncerter. Anlægget var endvidere udflugtsmål for byens borgere som brugte det til søndagsspadsereture og måske fik en forfriskning i pavillonen.

I 1934 arrangeredes en stor industriudstilling ”Vestjydernes Udstilling” i anlægget, hvortil der blev opført særlige udstillingspavilloner, som dog ikke eksisterer mere.

I 1950erne var der hvert år i august blomsterfest i anlægget.

I 1970erne fik pavillonen lov til at holde åbent hele året, og en mængde familiefester er gennem de seneste år blevet afholdt på stedet.

10. Tvis Kloster og -mølle

Tvis Kloster og –mølle - Tvis Kloster, klostertomt, kirkegård, vandmølle, teglovne, studefolde. Kirkegården og dele af klostertomten er fredede. I den nyistandsatte vandmølle er indrettet en udstilling, der fortæller om områdets historie. Øst for klostret og asfaltvejen ligger i græsmark tre bevarede studefolde og spor af tre, måske fire teglovne.

Der er ikke mange synlige spor af Tvis Kloster bevaret. (Flere spor er vist synliggjort de seneste år). Klosteret blev grundlagt i 1163, da prins Buris overdrog betydelige jordtilliggender omkring Holstebro til Herridsvad Kloster i Skåne. Abbeden i Herridsvad fandt en velegnet beliggenhed til det nye cistercienserkloster på en lille holm mellem Tvis Å og Storåen; klosteret fik navnet Tutta Vallis, der betyder den sikre dal.

Som på andre cistercienserklostre lå klosterkirken i nordfløjen. Kirken har haft en længde på ca. 50 m og er dermed en af de få klosterkirker i Danmark af denne orden, der er bygget helt færdig. Ved reformationen blev klosteret nedlagt, men kirken stod indtil 1698. Også de øvrige bygninger blev med årene nedbrudt. Udgravninger har fremdraget grundplanen af et regulært firfløjet anlæg med en klostergård på knap 500 m2.

Møllen ligger ved Tvis Å umiddelbart før dennes udløb i Storå. Der har været mølle på dette sted siden slutningen af 1100-tallet, og den eksisterende møllebygning er formentlig opført i slutningen af 1700-tallet. Møllen var oprindelig kornmølle, og mølledriften fortsatte indtil begyndelsen af dette århundrede.

Der er bevaret vandføring, men bygningen henstår i øvrigt ubenyttet, og der er ikke bevaret mølleinventar. Møllebygningen er opført på et fundament af mursten og syldsten. Facaderne er i bindingsværk og brædder, og taget er halvvalmet og beklædt med pandeplader. Bygningen ejes af Holstebro Kommune.
I en afstand på mellem 200-400 meter sydøst for Tvis Kloster er der registreret 4 dyrefolde på arealet mellem Tvis Møllevej og Tvis Å.

11. Ryde Mølle

Ryde Mølle – rester af bebyggelsen fra slutningen af 1600-tallet med hvor der i sin tid har været mølledrift.

12. Borbjerg Møllesø

Borbjerg Møllesø - Området er en kulturgeografisk helhed med kirke, kro, fredet præstegård og sagn.

Borbjerg Møllesø er en del af tunneldalen, der med Hellegård Å munder ud i Limfjorden ved Handbjerg. Dette vandsystem dannede førhen baggrund for flere betydelige vandmøller som de endnu eksisterende Borbjerg Mølle og Store Ryde Mølle.

En sti gør det muligt at vandre rundt om møllesøen, hvor rørskov og vådområder giver grundlag for et rigt fugleliv. Nattergal, pungmejse, lappedykker, halemejse, stor flagspætte og flere uglearter kan man være heldig at se her.

Ved sydenden af Holmgård Sø i Borbjerg sogn ligger den fredede og smukt restaurerede Borbjerg Holmgård. Gården blev år 1500 skænket af væbneren Oluf Nielsen til præstegård i Borbjerg, og fungerede som sådan op til 1951.

I dag er Borbjerg Holmgård privat beboelse. Den stråtækte, grundmurede hovedbygning er med sine rødkalkede mure og hvide bygningsdetaljer et velproportioneret hus, der harmonerer med de smukke omgivelser.

At Borbjerg har haft en præstegård af så høj bygningsmæssig kvalitet skyldes sognepræst Christian von Hielmcrone, der i årene 1750-60 lod de nuværende bygninger opføre for egen regning. Von Hielmcrone var en præst ud over det sædvanlige; faderen Adolf Høeg til Herningsholm blev adlet og selv var præsten adeligt gift, så Borbjerg Holmgård blev bygget for at skabe en passende ramme om præstens livsførelse.

13. Hjelm Hede

Hjelm Hede med landevej, skeldige og milesten - øst for Flynder Sø kan man få en fornemmelse af tidligere tiders vejforhold i Vestjylland. I det oprindelige hedelandskab ligger her en strækning af den gamle landevej mellem Holstebro og Skive, flankeret af en række milesten fra 1780erne.

Allerede kort efter Skave øst for Holstebro kan man dreje mod nord til Sevel, og her følge en del af den gamle landevejs forløb. Også her er vejen flankeret med milesten.

I landsbyen Sevel passeres en tidligere mejeribygning, den gamle kro ved siden af købmandsgården og kirken.

Fra Sevel køres ad Adelvej, og vejen følges ned over overfartsstedet ved Hjelm Mølle mellem Hellesø og Flyndersø. Kort derefter drejer man til venstre og kører således her ud ad den gamle endnu grusbelagte Skive Landevej.

Ved den nuværende kommunegrænse ses et langt dige fra Snævringen mod øst til Karup Å. Det blev opført i 1554 af Sevelbønderne efter ordre fra Iver Juel til Stubbergård.

Diget markerede skellet mellem Stubbergård og Estvadgård godser, men også skellet mellem Estvad og Sevel sogne. Ved den gamle landevej ud for Flyndersø’s nordende rejstes i 1984 en mindesten for rakkerne, der op til dette århundrede levede på egnen.

14. Sortehusene ved Stubbergård Sø

Sortehusene ved Stubbergård Sø – gl. bådhus og privilligeret ålekiste fra omkring 1750.

15. Sahl Kirke 

Sahl Kirke - Kirken er unik med et gyldent alter. Området har allerede i vikingetiden været specielt, idet der i en gravhøj er udgravet en kammergrav syd for kirken. Selve vikingetidsbebyggelsen er ikke lokaliseret, men ligger uden tvivl i nærheden af kirken.

I området nord for Sahl kirke ved Gulfælgård er der fundet et meget besynderligt anlæg med lange grøfter fra tiden før vikingetid. Men det er nu helt ødelagt af skovrejsning.

Den romanske kirkes fornemste inventar er det gyldne alter, sikkert et dansk arbejde fra 1200-tallet. Af de ca. 25 hele eller dele af gyldne altre fra Danmarks middelalder, er det gyldne alter i Sahl Kirke det eneste fuldstændige alter, der står på sin plads. Det er udført i drevne kobberplader, der er forgyldt og monteret på en egetræsbund.

Nederst, på alterbords-forsiden, fremstilles den tronende Kristus omgivet af ni felter med scener fra Kristi liv samt de tolv apostle. Herover ser man igen Kristus og apostlene, og øverst på den rundbuede opsats findes et symbol for den hellige visdom. På de to slanke tårne ses Sct. Michaels kamp mod dragen og Isaks ofring.

Oprindelig stod alterbordsforsiden foran selve altret, mens overdelen hvilede bagerst på alterbordet. Ved en restaurering i 1934 blev begge dele placeret ovenpå hinanden, hvilende på alterbordet. Syd for kirken ses byens oprindelige vejforløb stadig.

16. Tværmose og Kjellerup Mose

Tværmose og Kjellerup Mose - mosestrøget gennem Tværmose og Kjellerup Mose har gennem hele oldtiden været genstand for adskillige ofringer og må som sådan opfattes som hellige moser. Der findes flotte hulvejsspor i heden.

 

 

 

 

 

 

 

Pallisbjerg

Tvis Kloster

Udstrup

KONTAKT

Holstebro Kommune Rådhuset Kirkestræde 11
7500 Holstebro
Telefon: 9611 7500
Email: kommunen@holstebro.dk

SAMFUND & BYDELE

Holstebro
Vinderup
Ulfborg
Lokalcentre
Landsbyer

DET ÅBNE LAND

Natur
Landskab
Kulturmiljø
Jordbrug
Vindmøller

SERVICE

Kultur & Fritid
Børn & UNge
Arbejdsmarked
Social & Sundhed