Oldtidsvejen

2. Oldtidsvejen - fra Dybå til Trandum ved Karup Å

Et særligt værdifuldt kulturmiljø hvis bærende historiske værdier er en mængde gravhøje som markerer et gammelt vejforløb fra Dybå's udløb i Vesterhavet, Rammedige, hulveje, veje og vejspor til Karup Å

Oldtidsvejen er den lange række af gravhøje, der ligger langs isens hovedopholdslinie under sidste istid fra Trans ved Vesterhavet ind over Kilen ved Struer over Holstebro, Borbjerg, Sevel til Trandum ved Karup Å og så videre ind i Viborg Amt.

Oprindeligt har der ligget mindst 1500 gravhøje på denne række, som formentlig har markeret et vejforløb. Gravhøjene kan dateres fra slutningen af stenalderen til begyndelsen af jernalderen, med overvægt i slutningen af stenalderen.

De udvalgte og beskrevne områder er områder, hvor der ligger en del velbevarede gravhøje sammen, men det er vigtigt at tænke på højrækken som et samlet kulturmiljø - som et vejforløb. Det er det, der adskiller højene fra andre højgrupper, og det der gør strækningen enestående og værd at bevare og formidle.

Kulturarvsarealet dækker dele af den såkaldte "Oldtidsvej", som løber langs sidste istids hovedopholdslinie gennem hele Ringkøbing Amt fra Vesterhavet ved Trans ind til Karup Å. Vejforløbet eller vejkorridoren markeres af:

  1. Fredede og overpløjede gravhøje.
  2. Vejspor, som ses i heder og på luftfotos.
  3. Eksisterende veje og hulveje.

Forløbet er meget markant fra Vesterhavet og helt ind til Stubbergård Sø og Flynder Sø. Herefter på det sidste korte stræk er der flere forløb, som hver især er markeret med gravhøje, men ikke så markant, som på resten af strækningen.

Forløbet strækker sig over ca. 77 km og løber gennem 19 sogne. Der er ca. 430 fredede gravhøje i forløbet og registreret ca. 1070 overpløjede høje (hvoraf nogle kun er registrerede på luftfotos). Højrækken er uden tvivl en af de mest markante i landet. Højene synes at ligge særlig markant og på række, hvor man har skullet krydse et vandløb. Her har de helt klart ført hen til vadestedet.

H.C. Strandgaard er den første der gør opmærksom på denne højrække i 1882 (Samlinger til Jydsk Historie og Topografi bd. IX. Om en mærkelig Række af Høje i det vestlige Jylland). Sophus Müller beskriver i 1897 i bogen "Vor Oldtid" denne højrække som det bedste eksempel på "Færdselsveie, langs hvilke befolkningen boede tæt, og hvor man da også opførte Høiene".

I artiklen "Vei og Bygd i Sten- og Bronzealder" arbejdede han videre med sammenhængen mellem høje og veje. Her fremhæves igen og igen strækninger af "Den store vestlig Vej", som Sophus Müller kalder den. Efter at det i en årrække nærmest har været tabu at tale om vejforløb mellem høje, er det nu almindelig anerkendt, og at kunne påvise mulige vejforløb anses for væsentligt i enhver bebyggelsesarkæologisk undersøgelse.

Mangehøje - del af Oldtidsvejen

I heden ved Mangehøje Plantage ligger 13 fredede gravhøje. Ni af højene blev fredet i 1915 af Det danske Hedeselskab, og 10 år senere opsatte lærer Chr. Krogh fredningssten på disse høje.

Der er  ingen oplysninger om udgravning af højene. Gravhøjene er meget fint bevarede uden beskadigelser og trævækst. Der er en flot udsigt ind over Holstebro fra højene.

Mellem højene og især sydøst for disse er adskillige gamle vejspor i heden. En af Ole Rømers milesten med 1 mil står i kanten af heden ud mod vejen umiddelbart nord for den sydligste høj. Milestenene er her i Vestjylland opsat i 1780´erne, ca. 100 år efter opsættelsen i resten af landet.

Døeshøjene - del af Oldtidsvejen

Højgruppen nordvest for Holstebro består af 25 fredede og 10 overpløjede gravhøje fra sten- og bronzealder. De 23 høje blev fredet allerede i 1885, da Henry Petersen fra Oldnordisk Museum - Det senere Nationalmuseum - i København udgravede Bredhøj.

Ved udgravningen fandtes fire jordfæstegrave og to urnegrave. I den ene grav blev bl.a. fundet et flettet delvis vævet bælte af uld – en tilsvarende teknik kendes ikke fra andre bronzealderfund. Bæltet findes i dag på Nationalmuseet, mens en kopi findes på Holstebro Museum. Ved udgravningen blev der også gjort en række andre værdifulde fund.

De 25 gravhøje er meget forskelligartede. Bredhøj er en imponerende fladhøj med en diameter på 50 m. Navnet skyldes, at den er helt flad på toppen i modsætning til de fleste oldtidshøje.

I området findes yderligere en mindre fladhøj. Desuden findes tre langhøje, hvoraf den længste er 122 m lang. Den ene langhøj kaldes Langemette. Endelig er der to hold tvillingehøje. Rester af højene er velbevarede rundhøje.

Der knytter sig mange gamle sagn og fortællinger til Døeshøjene. I et af disse sagn hedder det: "Ikke langt fra Langmæt ligger Bavnehøj, hvor der også bor en bjergmand, og han er særdeles gode venner med Langmætmanden.

Der er således undertiden set, hvordan vældige stænger af det pure guld er fløjet fra den ene høj til den anden - det er opmærksomheder, som bjergmændene begaver hinanden med. Hvis man skulle se sådan en stang komme flyvende, er det blot at kaste en eller anden ting af stål hen over den, så falder den straks til jorden, og man har rådighed over den".

Gravhøje ved Hornshøj - del af Oldtidsvejen

Højgruppen ved Hornshøj består af 15 fredede gravhøje og 26 overpløjede høje. Højene er først fredet med fredningsloven i 1937, og flere af dem er slemt forgravede. Samtidig er en del af højene, især syd for Lægårdvej,  helt skjulte af vegetation. Trods forgravninger er Kongehøjen eller Kongshøjen, som den tidligere kaldtes, en anseelig høj med sine 4,5 m’s højde.

I nogle af de overpløjede høje er tidligere fundet rester af grave og gravgaver. Bl.a. en stridsøkse fra stenalderens slutning (Enkeltgravskulturen), en bronzepincet, en urne og to spiralringe i guld.

Gravhøje ved og i Mejrup - del af Oldtidsvejen

På Mejrup kirkegård har ligget to gravhøje. Den ene, som er en stor fladhøj med en diameter på 27 m, er stadig bevaret. Sagnet fortæller, at de tre møer, som lod bygge Mejrup, Måbjerg og Møborg kirker er begravet her.

Det samme fortælles også om gravhøjen på Måbjerg kirkegård (denne høj er sløjfet). Det siges også om højen, at der skulle være en skat begravet i den. Den vil blive fundet, når kirken er forfalden og ikke på anden måde kan sættes i stand.

Øst for DLGs græspillefabrik ligger fem ganske små fredede gravhøje. Grunden til at de overhovedet er bevarede, skyldes at de er fredet allerede i 1895. På grund af den ringe størrelse må vi formode, at højene stammer fra stenalderens slutning.

Albæk gravhøje - del af Oldtidsvejen

En lille markant højgruppe på fem velbevarede høje. De fire høje er fredede allerede i 1893.

Gravhøje ved Kyndestoft - del af Oldtidsvejen

Kun få steder har gravhøjene ligget så tæt som syd for Borbjerg. En lille rest af disse høje er i dag tilbage i et samlet græs- og plantageområde ved Kyndestoft. 10 fredede gravhøje og fem overpløjede høje ligger her.

Ved udgravningen fandtes to grave, hvoraf den ene ingen gravgaver indeholdt. I den anden var to lerkar og tre ravperler fra slutningen af stenalderen (enkeltgravskulturen).

Den lokale amatørarkæolog Stephan Christensen, som i 1920erne udgravede over 100 gravhøje i Borbjergområdet, har også gravet i to af de overpløjede høje her. I én grav fandt han ravsager og en lansespids af flint.

Gravhøjene er nogenlunde bevarede bortset fra en enkelt, som har et stort krater i midten. Det er det synlige bevis på, at Nationalmuseet har ladet højen udgrave i 1919. Området er i dag præget af tidligere grusgravning og selvsåede træer.

Gravhøje på Trabjerg bakker - del af Oldtidsvejen

Tre flotte gravhøje med markant beliggenhed. Højene er først fredet i 1937, så den lokale amatørarkæolog Stephan Christensen har nået at udgrave de to af dem. Han fandt i den ene en grav med et lancetformet spydblad, to hjerteformede pilespidser og en ildsten.

I den anden var en grav fra ældre romersk stenalder. To lerkar er bevaret herfra og der har sikkert været flere. I og ved overpløjede høje på højdedraget øst for er også fundet grave fra jernalderen.

Tinghøje på Stendis Hede - del af Oldtidsvejen

I et lille fredet hedestykke ligger fem gravhøje på stribe. Endnu en fredet høj ligger umiddelbart syd for. Gravhøjene og heden er meget velholdte. Af alle høje på Oldtidsvejen er disse de første, der blev fredet. Det skete allerede i 1880.

I en af disse høje er omkring 1934 fremgravet et stykke af en armring, et stykke af en halsring og en lille bronzetuttulus, alt i bronze. De fine sager stammer fra en kvindegrav fra den ældre bronzealder (1.800 – 1.000 f.Kr.).

Højene kaldes også ”Præstehøje”. De nævnes allerede i  præsteindberetningerne til Ole Worm i 1625-42: ”Til udsiden øster i sognet i heden ligger nogle høye i heden kaldet Stendis høye, er icke naffnkundig eller nogitt synderligt at betegne huos.”

Salshøje - del af Oldtidsvejen

Fem fredede gravhøje og flere overpløjede: Skønt højene ser forgravede ud, og Salshøj ligger mere eller mindre skjult mellem træer, udgør højene et markant træk af Oldtidsvejen. Spændende fund fra bronzealderen er indsendt til Nationalmuseet herfra, og flere sagn knytter sig til højene.

Vejlhøje – del af Oldtidsvejen

7-800 m nord for Trandum kirke en fin afslutning af Oldtidsvejen i Holstebro kommune. En lille grusvej går ned til højene og videre ned over engen. I forbindelse med højene ses gamle vejspor ned mod et muligt overfartssted over Karup Å.

Døeshøjene

Salshøje

Døeshøjene

KONTAKT

Holstebro Kommune Rådhuset Kirkestræde 11
7500 Holstebro
Telefon: 9611 7500
Email: kommunen@holstebro.dk

SAMFUND & BYDELE

Holstebro
Vinderup
Ulfborg
Lokalcentre
Landsbyer

DET ÅBNE LAND

Natur
Landskab
Kulturmiljø
Jordbrug
Vindmøller

SERVICE

Kultur & Fritid
Børn & UNge
Arbejdsmarked
Social & Sundhed